Persondata politik

Ekstra Bladet svarer!

Ekstra Bladet modtager dagligt spørgsmål om avisens gøren og laden. Her er de mest typiske spørgsmål - og svarene på dem

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
 
Hvad er en god historie, og hvor kommer de fra?
Hvad er et godt foto – hvordan vælger man?
Hvilken rolle spiller Ekstra Bladet i mediebilledet?
Har Ekstra Bladet en politisk holdning?
Hvorfor laver Ekstra Bladet kampagner/større artikelserier?
Hvem ejer Ekstra Bladet?
Hvad er Ekstra Bladets målsætning?
Hvem er Ekstra Bladets målgruppe?
Hvad er meningen med Ekstra Bladets reklamer?
Hvorfor er Ekstra Bladets reklamer ofte så voldsomme og provokerende?
Virker Ekstra Bladets reklamer så?
Fordomme – betyder de noget?
Kan man stole på det der står i Ekstra Bladet?
Side 9-pigen - er det ikke kvindeundertrykkende?
Massageannoncerne - er det ikke kvindeundertrykkende? Og er det ikke hyklerisk, at Ekstra Bladet samtidig trykker mange artikler, hvor avisen forfølger sexbranchen?
Hvordan er Ekstra Bladet påvirket af gratisaviserne?


Hvad er en god historie, og hvor kommer de fra?
En god historie har en kendt i hovedrollen - det kan være for noget godt eller skidt - og så har den samtidig bred interesse.

En god historie er overraskende. Igen kan det være både positivt og negativt.

En god historie er afslørende og helst solo – det vil sige, at ingen andre medier har historien.

En god historie ændrer noget i samfundet. Den fjerner en ulighed eller gør op med en urimelighed.

En god historie er rørende, bevægende, underholdende og oplysende.

En god nyhedshistorie handler om noget, nogen vil undertrykke. Alt andet er tekstreklame. Det skrev en for længst afdød, engelsk bladejer. Vi er helt enige.

Vi får mange af vores bedste solohistorier via tip fra læserne. Det kan enten være fra 1224 (se ekstrabladet.dk/1224) eller fra en direkte henvendelse fra en læser til en journalist. Andre gange er det journalisterne selv, der graver den gode historie frem. Det kan ofte kræve lang tids research og brug af aktindsigt i offentlige arkiver.

En anden indgang til den gode historie er mere traditionel. Det sker, at vi bliver inspireret af at læse både danske og udenlandske aviser og ugeblade eller ved at tjekke internet, tv og radio. Desuden abonnerer vi på to nyhedsbureauer: Det danske Ritzau og Associated Press, AP, som ejes af en række amerikanske aviser. Begge bureauer leverer nyhedsstof 24 timer i døgnet, og de giver os en vis sikkerhed for, at vi ikke overser de store og væsentlige fælleshistorier.

Til toppen

Hvad er et godt foto – hvordan vælger man?
Et godt pressefoto har flere historier i sig. Det er taget i øjeblikket, og fastholder glæde, triumf, rædsel, kærlighed. Det får os til at mindes, glædes, eller opleve en knivspids af vemod. Øjeblikket kommer aldrig igen, men et godt pressefoto kan være livsbekræftende eller uhyrligt i øjeblikket. Det gode pressefotografi står længe på nethinden, og et sted langt bagude i hjernen vil det dukke op som et glimt. Pressefotografi skal fortælle det du ikke selv så.

Hvordan vælger man?
Langt de fleste avislæsere går om bord i stoffet via billedet. De billeder, vi vælger, har et tæt samspil mellem de ord, der er skrevet. To selvstændige elementer der alligevel er stærkt forbundet. De billeder vi vælger kan afkodes lynhurtigt og fange os i sekundet. De dramatiske billeder vi vælger fortæller ofte, hvor kort der er imellem lykke og ulykke.

Til toppen

Hvilken rolle spiller Ekstra Bladet i mediebilledet?
Ekstra Bladet er Danmarks største tabloidavis og læses dagligt af over en halv million danskere. Ekstra Bladet er landets mest dagsordensættende avis, hvis afsløringer, nyhedshistorier, reportager og interviews ofte giver anledning til omfattende dækning og opfølgning i andre medier. Som Folketingets daværende formand, Erling Olsen, engang sagde: "Havde vi ikke Ekstra Bladet, måtte vi opfinde det".

Ekstra Bladet adskiller sig markant fra andre medier - vi er ingen public service-virksomhed, der dækker stort og småt om alle emner, men en avis, der skarpt prioriterer de sager, vi ønsker at dække og som holder hårdnakket fast, hvis der er en sag, der skal afdækkes, og som har betydning for almindelige mennesker. Ekstra Bladet er formentlig den avis i Danmark, der har den største læserkontakt - vi er hver eneste dag i dialog med et hundredtal af mennesker, og mange læsere inspirerer os til artikler, interviews, afsløringer og nyheder, og giver tips og ideer, som bruges i vores journalistik. Vi lægger vægt på at være talerør for almindelige mennesker, der er kommet i klemme i systemerne, og som ofte ikke har andre udveje end at kontakte Ekstra Bladet.

Til toppen

Har Ekstra Bladet en politisk holdning?
Ekstra Bladet udgives på et socialliberalt grundlag, men avisen er ikke knyttet til noget bestemt politisk parti og ser det ikke som sin opgave at varetage bestemte partiers eller politikeres interesser. Ekstra Bladet forholder sig kritisk over for alle partier, regeringer, politikere og embedsmænd - uanset partifarve. Ekstra Bladet er aldrig i regering - altid i kritisk opposition.

Til toppen



Hvorfor laver Ekstra Bladet kampagner/større artikelserier?
Kampagner eller artikelserier sættes i værk, når vi ser behov for at dække et stort emne grundigere, end vi kan overkomme i en enkelt udgave - eller når vi ønsker at presse på for at opnå et bestemt resultat i en sag, vi har afsløret. Målet kan f.eks. være en lovændring, at skaffe et menneske retfærdig behandling eller at få fyret en uduelig eller korrupt politiker eller embedsmand.

Til toppen



Hvem ejer Ekstra Bladet?
Ekstra Bladet er siden 1. januar 2003 en del af mediekoncernen JP/Politikens Hus A/S. JP/Politikens Hus A/S ejes ligeligt af Jyllands-Posten Holding A/S og A/S Politiken Holding. Bag disse står et betydeligt fondsejerskab. Modellen med fondsejerskab udgør en særlig styrke for koncernens aviser. Den sikrer gennem finansiel uafhængighed den redaktionelle selvstændighed, der er altafgørende for hele koncernens virksomhed.

Som en yderligere sikring af de tre dagblades egenart er chefredaktørerne ansat direkte af de respektive fonde.

Til toppen



Hvad er Ekstra Bladets målsætning?
Overordnet målsætning (værdigrundlag): Ifølge fondsbestemmelserne er avisens overordnede mål "at vi på et økonomisk sundt grundlag skal sikre udgivelsen af Ekstra Bladet som et frisindet, uafhængigt dagblad, redigeret på et socialt, liberalt grundlag". Som redaktionel målsætning har Ekstra Bladet at fastholde positionen som landets største tabloidavis. Det er bladets mål at bevare sin markante og unikke position i det danske mediebillede som Den Nødvendige Avis, der med egne initiativer sætter dagsordenen for væsentlige dele af samfundsdebatten - og som bladet, der uden persons anseelse øver kritik og kontrollerer magthavere af enhver art.

Til toppen



Hvem er Ekstra Bladets målgruppe?
Ekstra Bladet skriver til mennesker, der er engageret i livets forhold – og som kræver en avis, der insisterer på at tage stilling og handle frem for blot at analysere og forklare. Ekstra Bladets læserkreds er sammensat næsten som den danske befolkning og går derfor på tværs af alle grupper, uanset om man ser på indkomst, uddannelse, køn, geografi osv.osv.

Ekstra Bladet fokuserer på følgende målgrupper:
  • Mellemledere og lønmodtagere i det offentlige og private med fokus på mellemindkomster.
  • Højtlønnede opinionsdannere inden for politik, erhverv, underholdning, institutioner og foreninger.
  • Sportsinteresserede.
  • Unge og mandlige læsere, som der er mange af.
  • Kvindelige læsere inden for de tre første ovennævnte målgrupper. Ekstra Bladet har i dag en klar maskulin profil, men vi skal – ikke mindst omkring weekenden – målrettet gå efter at tiltrække flere kvindelige læsere.

    Til toppen




Hvad er meningen med Ekstra Bladets reklamer?
Ekstra Bladets markedsføring – eller reklamer om man vil – skal fortælle, hvad Ekstra Bladet er godt for, så der skabes så meget sympati om avisen som muligt. Efterhånden skal sympatien afspejle sig i et egentlig salg af aviser. Og derved adskiller formålet – eller meningen - med Ekstra Bladets markedsføring sig selvsagt ikke fra noget som helst andet produkt.

Reklamer kan i øvrigt være enten taktiske eller imageskabende – eller en kombination. Med taktiske tænkes på reklamer, hvor afsenderen håber på en reaktion fra forbrugerne her og nu – eller i hvert fald inden alt for længe. Tænk fx på dagligvarebranchens mange reklameaviser (tilbudsaviser). De er meget taktiske – varerne skal sælges NU. I den image skabende ende finder man fx Danske Banks mange reklamefilm om, at man skal gøre det, man er bedst til. Efter at have set en af disse reklamefilm, drøner man formentlig ikke ned i den nærmeste Danske Bank-filial for at blive kunde dér. Bankens ærinde er snarere, at forbrugerne ad åre – efterhånden som de ser flere og flere af bankens imagefilm – får sympati for Danske Bank. Og når de så skal skifte bank, er de mentalt blevet sporet ind på at vælge... Danske Bank.

Ekstra Bladets markedsføring var i perioden 1999 til 2004 i den imageagtige ende. Med sloganet "Find dig i Ekstra Bladet eller find dig i hvad som helst" markedsførte vi ideen om Ekstra Bladet (avisens sjæl): At Ekstra Bladet er avisen, du ikke kan undvære, for uden Ekstra Bladet ville samfundets platugler have alt for let spil. Ad åre fik avisen forbedret sit image med de mange taleboblereklamer og reklamefilm i Find dig i-universet. Fx husker mange stadigvæk Vodkaklovne-filmen. Fra 2005 ændredes markedsføringen til at blive meget mere taktisk, altså rettet mod salg af avisen på kort sigt. Det har man især set i de reklamefilm, hvor avisens sider på tekst-tv (side 610 og 611 på TV2, TV3 og TVdanmark) markedsføres. Klikker man ind på disse sider, kan man læse, hvad Ekstra Bladet byder på i dag (ved besøg indtil kl. 19) og i morgen (ved besøg efter kl. 19). Dette er et meget konkret forsøg på at udstille avisens indhold med henblik på at skabe salg NU – og er dermed meget taktisk. Fuldstændig som tilbudsaviserne!

Til toppen



Hvorfor er Ekstra Bladets reklamer ofte så voldsomme og provokerende?
Tonen – eller stilen – i Ekstra Bladets markedsføring skal naturligvis afspejle avisen Ekstra Bladet. Ekstra Bladet går ud til kanten – Ekstra Bladet kradser læserne i øjnene – og det skal reklamerne følgelig også gøre. Tingene skal hænge sammen - ellers bliver reklamerne utroværdige. Ekstra Bladet beskæftiger sig med mange af samfundets skyggesider, og det er ofte hård kost. Men død, vold, ødelæggelse, økonomisk kriminalitet osv. – for nu at nævne noget af det mere voldsomme indhold i Ekstra Bladet – kan være svært at få serveret råt for usødet i en reklame. Selv om disse overgreb nu engang er en del af virkeligheden og dermed en del af Ekstra Bladet, er det ikke, hvad de fleste danskere ønsker serveret midt i reklameblokken. Derfor har Ekstra Bladet i mange, mange år benyttet sig af satire – eller grovkornet humor om man vil – i markedsføringen. Det er vores erfaring, at reklamer, hvor et overgreb indgår, lettere accepteres, når satire og dermed latter følger i kølvandet. Satiren bliver dermed en øjenåbner for de voldsomme overgreb, der typisk udstilles i Ekstra Bladets reklamer. Satire og sort humor et meget dansk og derfor uhyre velegnet i markedsføring.

Til toppen



Virker Ekstra Bladets reklamer så?
Ekstra Bladets oplag i 2005 er endt med at være lige så stort som i 2004. I otte måneder i 2005 har avisens oplag sågar været større end samme måned året før. Denne udvikling skal ses i forhold til, at Ekstra Bladets oplag i 15 år i træk er faldet med ca. 10.000 om året (bortset fra en lille stigning fra 1995-96). Noget tyder altså på, at oplagskurven langt om længe begynder at pege opad igen for Danmarks største tabloidavis. Er det så reklamernes skyld? Det kan ingen sige med sikkerhed. Det er nok snarere en kombination af en lang række forhold som tilsammen har ført til Ekstra Bladets oplagsfremgang: En bedre avis, en dårligere konkurrent – og en god markedsføring.

Til toppen



Fordomme – betyder de noget?
Fordomme - altså forhånds-modvilje mod et menneske, et parti, et firma, en religion - findes hos alle mennesker. Ekstra Bladets bestræbelse er at vurdere alle sagligt - men dårlige erfaringer kan man ikke se bort fra, f.eks. ved omtale af Jehovas Vidner, Scientology, rockergrupper, Hitb-ut-tahir. Der er også folk, som nærer fordomme mod Ekstra Bladet. Dem kan vi kun afmontere via dygtig journalistik.

Til toppen



Kan man stole på det der står i Ekstra Bladet?
Netop fordi Ekstra Bladet tager hårdt fat om kritisable forhold, stiller vi høje krav til dokumentationen. Vi skal have orden i beviserne - ellers bliver vi sagsøgt af dem, vi kritiserer. Yderligere er det fast praksis, at alle, der bliver angrebet, får lejlighed til at forsvare sig. Hvis vi begår fejl, retter vi dem med det samme.

Til toppen



Side 9-pigen - er det ikke kvindeundertrykkende?
Vi synes ikke, at nøgenbilleder er undertrykkende i vor tid, hvor fotos af nøgne krop er blevet naturlige alle vegne. Side 9-pigen opfatter vi som en hyldest til den almindelige danske pige. De fleste side 9-piger er ikke professionelle modeller.

Til toppen



Massageannoncerne - er det ikke kvindeundertrykkende? Og er det ikke hyklerisk, at Ekstra Bladet samtidig trykker mange artikler, hvor avisen forfølger sexbranchen?
Ekstra Bladets politik er at bringe alle lovlige annoncer, uanset hvad redaktionen mener om indholdet. Hver femte krone af bladets indtægter stammer fra annoncer. Resten kommer fra bladsalg. Massage-annoncer er lovlige, og vi bringer dem med glæde. Ekstra Bladet ville ikke afskaffe prostitution ved at afvise dem. Ved at bringe dem gør vi det muligt for massage-pigerne at drive deres erhverv under ordnede forhold, hvor kunderne kommer til dem efter annoncerede tilbud - i stedet for at kvinderne skal opsøge kunderne på offentlige steder. Redaktionelt betragter vi massagebranchen som et ærligt erhverv. Men vi tøver ikke med at afsløre bagmænds udnyttelse af kvinder, som f.eks. importeres fra Østeuropa, Afrika eller Asien - og som tvinges til at aflevere størstedelen af deres indtægt til alfonser.

Til toppen



Hvordan er Ekstra Bladet påvirket af gratisaviserne?
Det siger sig selv, at gratisaviserne har påvirket oplaget for de betalte aviser - og især for de aviser, der - som Ekstra Bladet - først og fremmest sælges i løssalg, det vil sige i kiosker, supermarkeder, benzinstationer mm. MEN: Gratisaviserne er på flere måder også noget af det bedste, der er sket for aviserne i mange år.

Gratisaviserne har samlet styrket det trykte medie. Siden 1999 er det daglige hverdagsoplag for alle de betalte aviser tilsammen faldet med cirka 225.000 eksemplarer. Men regner man gratisaviserne med, er det samlede hverdagsoplag faktisk steget med ca. 300.000 eksemplarer.

Læsertallet viser den samme positive udvikling: 3,2 millioner (=70 %) af alle danskere over 12 år læser hver dag mindst en betalt avis. Medregnes gratisaviserne, øges læsertallet med 275.000 læsere til knap 3,5 million (=76 %).

Gratisaviserne er på kort tid blevet en væsentlig del af mediebilledet, der i disse år er under hastig forandring. Hvad konsekvensen på længere sigt bliver for de betalte aviser, er det endnu for tidligt at sige noget endegyldigt om. Dertil har gratisaviserne været for kort tid på markedet. De mange nye avislæsere har dog udvidet markedet for avislæsning og vænnet ikke mindst mange unge til "avislæsningens glæder". Gratisaviserne kan på den måde virke som en slags fødekæde til de betalte aviser.

Til toppen

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik