47 nævenyttige dommere

  • Tegning Allan Buch
Tegning Allan Buch

Ingen dansker kan begribe, at gangsterchefen og sigøjneren Gimi Levakovic ikke kan udvises til Kroatien, som han kommer fra. Men nej. Dertil har han en alt for stærk familiemæssig tilknytning til Danmark, hvor hele hans tyvebande af en familie har slået sig ned.

Det har heller ikke været muligt at landsforvise en anden bandeleder, Shuaib Khan, der styrer disse års mest berygtede Nørrebro-underverden: Loyal to Familia. Han har ligeledes stærke familiebånd her.

ET TREDJE EKSEMPEL er tre kvinder og en mand fra Rumænien. Både by- og landsret har dømt dem til udvisning. Manden skylder yderligere fire et halvt års fængsel i Rumænien, som har krævet ham udleveret til afsoning der.

Det har forsvarsadvokat Henrik Stagetorn fået Højesteret til at sætte en stopper for. Han henviste til, at cellerne i visse rumænske fængsler er på to-tre kvadratmeter. Det er mindre, end Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg kræver. Så nu brænder Danmark inde med forbryderen.

Nu retter alle ind, så Højesteret med afgørelsen samtidig hindrer, at snesevis af andre rumænske forbrydere udvises af Danmark, hvis de skylder at afsone straf i Rumænien.

DER ER INTET at bebrejde Stagetorn. Han gør bare sit beskidte arbejde. Men denne retstilstand – hvilket næsten er for fin en betegnelse – er skør. Man må spørge, hvordan EU overhovedet kunne optage Rumænien som medlem, hvis landets fængsler i sig selv krænker Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

Svaret er, at det er en afgørelse, Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har truffet. Her sidder 47 dommere – én fra hvert medlemsland – og vurderer, hvad der skal være lov og ret i enkeltstaterne. Domstolens afgørelser udgør stadig mere vidtgående tolkninger af Menneskerettighedskonventionen.

I DEN FINE HØJESTERET sidder 18 danske dommere som magtesløse bugtalerdukker på en hylde og udfører de ordrer, som deres 47 kolleger i Strasbourg giver. Den europæiske konvention er nemlig overordnet dansk lov.

Det 16 sider lange dokument blev vedtaget i 1950 som demokratisk værn af menneskers frihedsrettigheder. Det skete med verdenskrigens folkemord og diktaturer i frisk erindring. Men konventionen var aldrig tænkt som en godtepose, som smarte sagførere kunne dykke ned i efter gaver, der kunne begunstige deres forbryderiske klienter.

EFTERHÅNDEN SOM urimelige eksempler på Menneskerettighedsdomstolens afgørelser hober sig op, daler borgernes respekt for institutionen, hvis anseelse i forvejen hænger i laser. For eksempel venter over 40.000 sager blive behandlet eller afvist. Domstolen vurderede sidste år, at den kunne komme til bunds i stakken i løbet af otte år – hvis den bliver tilført yderligere 225 millioner kroner til ekstra mandskab.

Man må håbe, at de penge aldrig bliver bevilget, for det vil blot resultere i endnu flere hovedløse domme, der baserer sig på, hvordan man tænkte for 67 år siden.

TIL NOVEMBER bliver Danmark formandsland i et halvt år for Europarådet, der har skabt Menneskerettighedsdomstolen. Den danske regering har haft en delegation på rundtur til en række medlemslande for at vejre stemningen for en københavnererklæring, der skal pålægge de 47 dommere at holde kløerne fra flere såkaldt ’dynamiske tolkninger’ af konventionen. Det vil sige afgørelser, der gør alle mulige forhold til menneskeretsspørgsmål – og som ofte kolliderer med medlemslandenes egne love og politiske ønsker.

DANSKE POLITIKERE har i årevis basket med armene og sagt: Beklager, men domstolen i Strasbourg siger dit og dat.

Det er for slapt. Selv om forventningerne til en reform af dommernes praksis er beskedne, burde den danske regering gøre rådet klart, at vi ikke længere finder os i den urimelige fjernstyring fra Strasbourg. Der må være en del andre lande, som kan gøre fælles sag med Danmark.

Lykkes det ikke, burde næste skridt blive en udmeldelse af den forældede konvention – uanset hvor mange der ryster på hovedet ved tanken om det.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Bent Falbert

Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.