Alt det vrøvl om Danmarks Radio

  • Tegning. Allan Buch
Tegning. Allan Buch

Når Dansk Folkeparti og Enhedslisten er enige om noget, tænder jeg projektøren. For så er der i reglen lusk i krogene.

Denne gang foreslår DF-formand Kristian Thulesen Dahl, at tv-licensen afskaffes, og at Danmarks Radio finansieres via almindelig skat på linje med Grønland og Vejdirektoratet. Den er Enhedslistens Søren Søndergaard med på, dog vil han have en særskilt medieskat.

Argumentet for ændringen er især, at udgiften via skat vil blive fordelt mere socialt retfærdigt, hvor rig som fattig i dag betaler 2500 kroner årligt i tv-licens.

LAD MIG SIGE DET straks: Idéen er elendig. Socialdemokraten Mogens Jensen har da også straks taget den til sig. Han møver altid på for at pumpe flest mulige penge i statsdrevne medier, der kan betjene hans parti høfligt.

Det sociale argument er forvrøvlet. Alle betaler også samme afgift, hvis de køber en pose sukker, et tv-apparat eller en bil. Og alle betaler samme moms på alt i denne verden. Lige bortset fra de kongelige. De betaler hverken afgifter eller moms og afdrager heller ikke på taknemmelighedsgælden.

PROBLEMET VED at afregne DR’s drift over den store fælleskasse er, at prisen bliver usynlig. I dag får hver husstand en særskilt faktura på de 2500 kroner. Hvis Tulles forslag gennemføres om at barbere 900 millioner kroner af den årlige gave til DR på 3.700 millioner kroner, kommer regningen altså ned på 1800 kroner. Alle licensbetalere vil kunne mærke, at udgiften bliver en fjerdedel mindre.

Hvis finanspolitikerne derimod sidder og nørkler licensen sammen med alle andre skatter og afgifter, kommer skatteyderne aldrig til at opleve besparelsen. Posten vil blot stige år for år

– umærkeligt, nærmest hemmeligt. Beløbet bliver en byrde, hvis omfang er ukendt for de fleste – a la kirkeskatten.

I stedet for at sprede udgiften ud på alle bør det tværtimod gøres muligt at slippe for at betale til DR – ligesom det er muligt melde sig ud af folkekirken, hvis man taber lysten til at finansiere dens trøstesløse, folkefordummende forestillinger. Det burde være en frivillig sag, om man vil vælge at købe adgang til DR’s kanaler – ligesom man i dag selv afgør, hvilke andre kanaler man vil betale for.

DET ER URIMELIGT, at alene ejerskab af en mobiltelefon eller pc medfører pligt til at betale statsfjernsynets drift. Det er faktisk ulovligt at have blot én sølle iPad, hvis man ikke betaler til DR. Man kan slet ikke blive fri for den anmassende statsinstitutions mange kanaler, hvoraf de fleste er ulidelige at se på, fordi DR’s grådighed efter at tilgramse sig sendeflader slet ikke matcher evnen til at frembringe forsvarligt indhold.

Både på flagskibene DR1 og DR2 sendes således hver eneste aften ældgamle udenlandske kriminalserier i reprise. Rent fyld, som intet har at gøre med statsfjernsynets public service-forpligtelser.

JAMMEREN FRA DR-minareten over udsigten til et reduceret budget stiger allerede mod himlen. Det er ganske forfærdeligt, så meget dansk tv der ikke længere vil kunne produceres, hedder det sig.

Vrøvl igen. Det forudsætter en klarhjernet ledelse, men DR vil med 2,7 milliarder kroner rigeligt have råd til at frembringe de danske nyheds-, kultur- og oplysningsprogrammer, som er hele meningen med institutionens eksistens. DR bør koncentrere sig om at fylde kanalerne DR1 og DR2 med det hjemmelavede. Tilsvarende med radioens P1.

Resten af sendefladerne bør afgives til private producenter.

Der er heller ikke brug for, at DR beskæftiger hundreder af mennesker med at producere nyheder til net og mobiler. Det job varetages glimrende af private medier.

HVIS REGERINGEN tog sig sammen til at sælge TV2, vil der i øvrigt være så mange penge på kontoen, at opkrævningen af tv-licensen kunne suspenderes i nogle år.

Nogle lufter skræk over, at politikere skal blande sig for meget i DR’s programpolitik, såfremt statsfjernsynets format afgøres i de almene finanslovsforhandlinger. Hvis den bekymring skal tages alvorligt, må jeg bede de politiske partier om først at fjerne deres repræsentanter fra DR’s bestyrelse, som netop er bestykket med folk, der skal holde øje med, at statens tv-stationer ikke bliver for selvstændige og frække over for magthaverne.

Statsradiofonien har eksisteret i 92 år. Lige så længe har politikerne haft kloen om nakken på partirepræsentanterne, der udnævner DR’s daglige topchefer. Den kontrol slipper de nødig. Men lad os i det mindste bevare en vis viden om, hvad DR koster.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Bent Falbert

Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.