Manden man kun må rakke ned

  • Tegning: Allan Buch
Tegning: Allan Buch

For mig er det vigtigste ved alle USA’s præsidenter, at de vedstår musketereden. Altså lover at komme Danmark og Nato-kammeraterne i Europa til hjælp, hvis vores frihed trues. Det vil sige af Rusland. For ingen andre har styrke til det.

Amerikanerne har gennem ufatteligt store ofre reddet os ud af to en halv verdenskrig. De udgør vor nations fundament. Det må vi aldrig glemme. Jeg tænker altid på det, når tanketomme skrighalse galer op om USA’s elendighed. Vi blev hverken nazister eller kommunister. Pinligt nok fedter vi os til tak uden at betale fuldt kontingent for forsikringen.

DONALD TRUMP har med forståelig betænkningstid fornyet kontrakten, og tak for det. Så pyt med hans ejendommeligheder.

Nogle af dem forstår man bedst ved at se på hans baggrund. Hans bedstefar Friedrich var blot 16 år, da han i 1885 emigrerede til USA. Han åbnede efter nogle år en restaurant med indbygget bordel, hvilket ingen skal lade sig forarge over. Tænk blot på præsident-idolet John F. Kennedys far, Joe, der grundlagde sin formue på spritsmugleri og købte stemmer til sønnen hos korrupte fagforeningsbosser.

Donald Trumps bedstefar efterlod sin søn Frederick en mindre formue, som blev investeret i boligbyggeri for middelklassen. Han tjente penge – men på den slidsomme måde. Frederick arbejdede altid. Han skildres i The Times som en velklædt, principfast forretningsmand med en perfekt moustache.

DONALD TRUMP har omtalt sin far som ’meget vanskelig’ og ’meget hård’. Han var optaget af at skabe en formue, der kunne gøre ham uafhængig. Han gik lige til lovens grænse og blev på et tidspunkt anklaget for at have scoret uberettigede huslejeforhøjelser på omregnet 100 millioner kroner.

Ved en lejlighed blev han anholdt under et Ku Klux Klan-møde, men det er uklart, om han var sympatisør eller medlem, skriver David Brooks i New York Times.

Unge Donald Trump lærte af sin far, at der ikke er nåde i forretning. Man går efter målet og ser sig ikke tilbage. Erhvervslivet er en jungle, og der er kun én måde at klare sig på i denne rovdyrverden. Donald har selv kaldt det dræberinstinktet.

MANDEN, DER BLEV amerikansk præsident uden nogen sinde at have vundet så lidt som et menighedsrådsvalg, må nødvendigvis ses som et produkt af dette brutale miljø.

Donald Trump lærte hjemmefra, at det gælder om at få noget for noget. Nu gælder dette princip i Nato, det gælder i frihandelsaftaler, og det gælder i internationale miljøaftaler.

Når han skrotter internationale overenskomster om handel og miljø, skyldes det en form for nærsynethed. Han har svært ved at se USA’s fordel som partner i aftaler, der udkonkurrerer amerikanske farmere og frister bilfabrikker til at søge uden for USA. Derfor var en af hans første gerninger at aftale med to bilkoncerner, at de bliver i landet.

NÅR TRUMP ARGUMENTERER for nedsættelse af selskabsskatter, skældes han ud for at gå erhvervslivets ærinde. Men forholdet er, at skatten på amerikanske virksomheders overskud mange steder er 35 pct. Det er væsentligt højere end i de fleste EU-lande – og vildt højere end i Irland, hvor mange af verdens største koncerner har oprettet hovedsæde, fordi det er billigt at trække overskud ud via den lavt beskattede ø.

Trumps selvforskyldte ulykke er, at hans fjantede tweets og urealisiske løfter svækker hans troværdighed drastisk. De færreste tror for eksempel, at hegnet mellem USA og Mexico nogen sinde rejses. Men Trump har formået at skabe opmærksomhed om, at en halv millioner mennesker årligt rejser illegalt ind i USA. Ikke kun mexicanere, men også russere, rumænere, polakker ... Alle, der kan gemme sig, sprede benene eller påtage sig lavtlønnet arbejde.

TRUMPS PROBLEM ER, at en stor skare politiske konkurrenter og pressefolk står klar til at slå ned på hvert eneste påstået fejltrin. Som nu forleden, da han ved modtagelsen i Paris meddelte den 63-årige franske præsidentfrue:

- Du er i virkelig god form.

Til Emmanuel Macron tilføjede han:

- Virkelig fin form. Smuk!

Det blev omgående udlagt som en klodset kompliment. Men jeg er ikke så sikker på, at fruen er ked af anerkendelsen.

Det virker noget uprofessionelt, at Don Trump så ofte lader sig repræsentere af familiemedlemmer. Som om USA er et familiefirma. Men grundlæggende er det sympatisk, at han holder sammen på sine børn af flere ægteskaber. Min klummekollega Karen Thisted skrev i søndags, at hans yngste søn, Barron, ligefrem virker lykkelig over at følges med præsidenten. Mig forekommer han mere at være trykket af situationen, når han optræder offentligt.

MEN MAN MÅ LADE Trump, at han stoler på sin familie – uanset om det gælder den anden søns tvivlsomme forbindelse til Ruslands top, eller der er tale om datteren Ivankas standin-rolle under G20-topmødet, hvor det aldrig før er sket, at en statschef har ladet sig repræsentere af en datter.

Vist optræder Donald Trump skørt i mange situationer. Men det er indskrænket at frakende ham enhver evne til tankevirksomhed.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Bent Falbert

Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.