Når voksne mænd bliver dværge

Det springende punkt i rigmandskrigen ved stranden i Hellerup er følgende: Skal byggetilladelser gives i form af en juridisk eller en politisk beslutning? Anderledes sagt: Skal afgørelser træffes efter faste kollektive bestemmelser – eller varieres efter politikeres tilfældige smag?
Meningen med demokratiets love og regler er at stille alle lige, herunder folk med planer om byggeri, der opfylder alle eksisterende betingelser. Som nu advokat Jan Leth Christensen, der foreløbig har investeret 31 millioner kroner i grund og tegninger til sit drømmehus på Sigridsvej 25 i Hellerup – lige ud til Øresund.
Byggemyndighederne i Gentofte Kommune var i sommer ovenud tilfredse med projektet, som for fire millioner kroner er tegnet af Danmarks førende arkitekt, Bjarke Ingels. Men tilfredsheden på rådhuset varede kun, indtil borgmester Hans Toft blev kaldt til orden i et brev fra forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Uffe bor på nabovejen Sundvænget 50 i det sidste af en stribe trøstesløse rækkehuse fra 1925 i gule sten. De er imidlertid populære blandt det pensionerede borgerskab, som ønsker god plads indendørs, men ikke magter en stor have og er for fedtede til at hyre en gartner. Ellemann-Jensen har boet der i over 20 år.

Fra sit arbejdsværelse, hvor han sidder og skriver sine triste bøger, holder han humøret oppe ved at se ud mod Sundet. Men i sommer opdagede han, at advokatens nye hus ville berøve ham ni procent af udsigten fra vinduet. Leths hus er inden for lovens og lokalplanens rammer – men højere end den nuværende bygning, som han vil rive ned.
I Sundvængets Ejerlaugs ordensregler hedder det: ’Vi kan snakke om tingene, uden at nogen bliver fornærmede og vrede.’ Men dem må Uffe have glemt at læse, for i et hvast brev har han forlangt, at borgmesteren griber ind ved at stoppe byggeriet, mens der udtænkes en ny lokalplan. Den skal ændre retstilstanden på en måde, så advokatens byggeplaner umuliggøres. Himmel, hav og lokalpolitikere skal sættes i sving, så den gamle minister kan bevare sin udsigt ubeskåret.  

For at ingen skal være i tvivl, skriver Ellemann-Jensen, at sagen nu er ’politisk’. Han er altså klar over, at advokat Leth har gældende lov på sin side. 
Men den fordums folketingspolitiker vil presse byrådet med borgmesteren i spidsen til at ændre lokalplanen, så der pludselig gælder andre regler. Ved et par møder for kvarterets beboere opnåede Ellemann en vis opbakning til sit krav, bl.a. fra fhv. Mærsk-formand Michael Pram Rasmussen og arkitekt Christoffer Harlang.
Borgmester Hans Toft rystede så meget i bukserne over de fornemme pensionisters forlangende, at han personligt stillede i kommunens byplanudvalgs møde og fik tilslutning til at varsle byggeforbud, mens byrådet overvejer indholdet af en ny lokalplan, som skal sikre Uffe mod at få indsnævret sin sundudsigt med de ni procent.

Indgrebet stinker af magtfordrejning. Det er ganske enkelt uciviliseret at ændre et helt regelsæt som lokalplanen for at ramme en enkelt mands byggeplaner og gavne en anden mands udsigt.
Men ikke nok med, at borgmesteren render byærinder for pensionister med fine titler bag sig. Han og hans planudvalg har yderligere trukket sagen i langdrag. Det er således over en måned siden, at beslutningen om forbuddet blev varslet. Men det er fortsat ikke nedlagt.
Advokat Leth Christensen er efterladt i et limbo, hvor han hverken kan bygge eller anke byggeforbuddet. Imens må han lønne de teknikere, der skulle have været i gang med arbejdet. Han har råd til det, men det gør ikke situationen rimeligere.

Når Leth nu ikke selv kan optræde i sit drømmehus, har han udtænkt andre oplevelser for Ellemann-Jensen. Jan Leth har fra i dag lejet det bestående hus ud til en muslimsk familie på en halv snes medlemmer plus en stor hund. Der er tale om livlige folk med en stor omgangskreds, så der bliver noget at se på for Uffe gennem vinduet. Foreløbig kan han glæde sig til et indflytterparty på stranden. Leth har sponseret gildet med 20.000 kr., så det bliver næppe lydløst.
Men uanset disse humoristiske indslag i nabokrigen er Gentofte Kommunes leflen for en forhenværende minister og hans venner i Sundvængets Ejerlaug pinlig i alvorlig grad. Man må spørge, om hele byrådet står bag Hans Tofts magtfuldkommenhed?

Det er heldigvis sjældent, at kommunalpolitik viser et så grimt fjæs. Men det træffer sig så heldigt, at der er kommunalvalg 21. november. Det er muligvis derfor, den pressede borgmester Hans Toft er så gelassen over for visse borgere og så nervebetonet i sin sagsbehandling. Borgmesteren kan have stærke grunde til at være nervøs, for Ellemanns fanklub kan næppe omfatte alle Gentoftes borgere.
Men det ser grimt ud, når voksne mænd forvandler sig til åndelige dværge.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Bent Falbert

Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.