Geeti Amiri

Hvornår erkender feminister, at mænd også har rettigheder?

For nogle år siden mødte en ven en kvinde i nattelivet. Trods formaninger om at være på p-piller, blev hun gravid med ham, og hun valgte at beholde barnet. Pludselig stod han der på sidelinjen og måtte acceptere at blive ufrivillig far. Og trods manglende samtykke om at få barnet i første omgang, tog han sit fulde ansvar og stillede sig til rådighed for barnet og moren, både økonomisk og socialt. For han blev fortalt, at det gør en rigtig mand, mens det kun er undertrykkende røvhuller, der løber fra ansvaret.

Endnu i dag tager manden sit fulde ansvar. Selv når kvinden bruger barnet som våben.  Hun kan finde på at nægte manden samvær med barnet, når følelserne løber løbsk. For hele meningen med barnet var, at de tre skulle lege mor, far og barn, hvilket kvinden ligesom måtte erkende var umuligt, så snart barnet blev undfanget. Endvidere har kvinden behandlet manden som sit ubegrænsede kreditkort, siden undfangelsen af barnet.

Jeg troede i mange år, at jeg var en af de få (feminister), der kendte til en kvinde, som kunne bedrage en mand så groft ved at lyve sig til en graviditet med ham. Jeg tog fejl.

De sidste tre uger har DR2 kørt dokumentarserien ”Ufrivillig far”, hvor tre mænd står frem og fortæller om deres ufrivillige faderskab med en kvinde, som de har haft overfladiske relationer og dyrket uforpligtende sex med.

Altså den slags uforpligtende sex, som hele den seksuelle revolution i Vesten har handlet om for kvinders vedkommende. At vi kan dyrke sex og beholde bikinikroppen, i stedet for stå med en babybump, hver gang en mand har været forbi os.

Men i stedet for, at feministerne diskuterer den manglende ligestilling, hvilket debatten om ”juridisk abort” for mænd handler om, vil de heller latterliggøre mændene, som står frem i dokumentaren.

For mændene klynker, forstås det, og havde disse mænd ikke forstået, at kvinden kan blive gravid ved samleje, efterfulgt af rullende øjne.

Paradoksalt nok spørger selvsamme latterliggørende feminister ikke de pludselig gravide kvinder om det samme. For den slags spørgsmål stiller kun de reaktionære røvhuller.

Ej heller spørger feministerne sig selv om, hvorvidt der er tale om ligestilling, når de tre medvirkende mænd, ligesom min ven, aldrig er blevet givet muligheden for at overveje, hvorvidt de ønskede et barn, da selve undfangelsen er sket på en løgn. Feministerne forholder sig heller ikke til det faktum, at mændene i dokumentaren faktisk har taget sig sit ansvar, akkurat som min ven, men nægtes sine rettigheder som far, som det passer kvinderne.

Er det stadig ligestilling, hvis mændenes rettigheder bliver tromlet ned af kvinden?

Jeg undrer mig over, hvorfor feminister, der kæmper for kvinders krav på fuldstændig ligestilling i samfundet, ikke indser, at mangel på den juridiske abort faktisk fastholder de klassiske kønsroller, der engang blev brugt til at undertrykke kvinderne i første omgang.

Hvorfor er det, at feministerne har travlt med at umyndiggøre en kvindes absolut selvstændige og individuelle valg om at blive alenemor, ved at fastholde myten om, at den onde mand, der har gjort hende gravid, skal stilles til ansvar for sin handling?  Alt imens kvinden, der lyver sig til at blive gravid og teknisk set er den onde kvinde, er en mindre detalje for feministerne?

På alle andre områder kæmper feministerne for, at kvinder og mænd skal nyde fuldstændig ligestilling og hurra for det!

Men når det kommer til spørgsmålet om ”juridisk abort” for mænd, er kvinden pludseligt et offer, der må beskyttes, selv på bekostning af mandens rettigheder.

Kæmper feministerne for principiel eller selektiv ligestilling?

Den seksuelle frigørelse for kvinder og mulighed for at være alenemor er ikke ensbetydende med, at kvinder har fripas til at opføre sig som ligeså store røvhuller som mænd historisk har haft for vane.

En kvinde skal selvfølgelig nyde al den uforpligtende sex hun har lyst til, men vælger hun at beholde et barn med en fremmed mand er det en hamrende selvstændig beslutning, som hun må tage sit ligestillede ansvar for.

Kvinderne herhjemme er nået så langt, at de er selvstændige og frigjorte nok til selv at beslutte, hvornår de dyrker sex af lyst eller af behov for at få et barn. Med eller uden en ring på fingeren.

Det er utopiske tilstande som kvinderne, hvor jeg oprindeligt kommer fra, kun kan drømme om.

Set i lyset af dette, og at enlige mødre herhjemme har de bedste vilkår takket være en stærk kvindekamp igennem tiden, håber jeg snart, at feministerne melder sig ind i 2016 og erkender, at ligestilling også handler om mænds rettigheder. 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
Dit fulde navn vil blive vist når du kommenterer på Opinionen!

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen