Velkommen til os selv på forsiden

God journalistik afslører forskellen på det, der siges, og det, der gøres.

Politikere og andre magthavere skal ikke have lov til at lyve, de skal ikke have lov at love ét og gøre noget andet. Ikke uden at vi i pressen konfronterer dem og beder dem tage sandhedsmedicinen.

Men hvad så, når det er os selv, der lyver? Når vi bryster os af at undersøge, afsløre og udstille andres mangler og pludselig må erkende, at vi ikke er bedre?

Ja, så må vi i pressen smage vores egen medicin, som man siger.

Jeg er fra tid til anden stødt på den holdning blandt kolleger, at det er noget værre redepisseri, når vi som medier kigger hinanden i kortene og udstiller hinandens fadæser.

Jeg har altid været lodret uenig. Vi i pressen er selv magthavere, og det går også galt for os, hvis ikke vi bliver holdt i ørerne. Derfor er jeg glad for, at TV3 afslørede, at Ekstra Bladets sportsjournalist gennem ti måneder Michael Qureshi i flere tilfælde har benyttet sig af opdigtede kilder.

Snavset skal frem i lyset, selv om det gør voldsomt nas. Og når vi – desværre – ikke selv får øje på det, må andre hjælpe til. Og særligt vi på Ekstra Bladet skal kunne tage, som vi giver. Velkommen til os selv på forsiden.

Min kollega Poul Madsen skrev i sin kommentar forleden:

’Som chefredaktør er det her den værst tænkelige situation. Jeg er blevet snydt af en medarbejder, men endnu værre: Vi har snydt vores læsere’.

Det er den sidste del, der svider mest. Vi har snydt vores læsere. Vi har sagt undskyld, men det gør det ikke alene. Vi skal rejse os ved det træ, vi er faldet ved, nemlig journalistikken. Vi skal bruge vores gode kræfter til at kaste så meget lys som muligt over Qureshi-sagen, som forgrener sig til en langt større skandale, end nogen havde forestillet sig. Andre mediehuse er ramt i endnu højere grad, end vi er, og jeg håber, vi i samlet flok får blotlagt sagen.

Mindst lige så vigtigt er det, at vi holder fast i den åbenhed, som heldigvis har indfundet sig i mediebranchen de seneste år. Her på stedet lukkede vi for nogle få år siden dørene op til vores inderste rum for en dokumentarist, og selv om ikke alt er lige kønt i filmen ’Uden for citat’, kommer jeg aldrig til at fortryde det.

Vi bliver bedre af at være åbne. Derfor var det også naturligt for os at holde pressemøde om Qureshi-sagen forleden, så vi kunne svare på kritiske spørgsmål om vores egen rolle i sagen.

Jo, vi har selv et ansvar for, at vi lod os narre. Vi holdt ikke balancen mellem på den ene side at stole på og bakke vores medarbejdere op og på den anden side være djævlens advokat. Den balance bliver ikke nemmere at holde efter Qureshi-sagen. Men det er der ikke noget at gøre ved. Vi må op på linen og fortsat udføre vores hverv. I fuld åbenhed.

Journalistik er for vigtigt til, at vi lægger os ned. Og der er for mange hæderlige og dygtige journalister – det er langt de fleste – til at give op.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet