'En bekvem tilværelse i snik-snakkens 1. klasses lounge'

  • Colourbox
Colourbox

Der er stor bekymring for fremtiden i regeringen.

Fremtiden vil som noget nyt udvikle sig i konstante afbrydelser, hedder det. Fremtiden bliver ’disrupted’.

Fremtiden er simpelthen en trussel. Pludselig kommer der robotter og tager vores arbejde og vores cykler og afbryder vores liv. Og hvad gør vi så?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har gjort det, man gør i Danmark, når man ikke har svar på noget og måske heller ikke er helt afklaret om, hvad spørgsmålet er. Løkke har nedsat et råd – et ’disruptionsråd’.

Rådet består af en flok angiveligt fortjenstfulde mennesker, der skal diskutere fremtiden, og som en dag – når vi alle har glemt, at dette råd blev nedsat – holder pressemøde med en rapport, der siger, at det her bliver nogen nødt til at gøre noget ved – måske bemande et kontor, muligvis et særligt ministerium – for ellers går det ud over velfærden.

Eller noget i den retning.

Nogle kommunikationstyper har diskuteret Løkkes ’disruptionsråd’ på de sociale medier. Mest fordi de synes, nogle andre skulle i rådet end dem, statsministeren har valgt. Kommunikationssiden Kforum har af samme grund udarbejdet deres eget disruptionsråd. Det samme har avisen Børsen.

Enkelte kommentatorer mangler dertil svar på, hvorfor skuespilleren Hella Joof er med i rådet (der findes åbenbart folk, der ikke har opdaget, at Hella Joof skal være med i alt).

Men rådet har ikke rigtig haft nogen interesse i den brede befolkning.

Det sidste, vil jeg tro, skyldes, at vi er en hel del, der ikke køber præmissen. Vi godtager måske ikke helt, at problemet udgør en overhængende fare. Vi aner, at det der med, at fremtiden bliver afbrudt – eksempelvis af teknologisk udvikling – næppe kan karakteriseres som noget nyt. Vi har vel været udsat for det hele tiden? Og vi er her endnu, vi arbejder stadig - eller de fleste af os gør.

Fra 1947 til 1960 forsvandt næsten 600.000 heste og 350.000 landbrugsmedhjælpere fra landbruget på grund af den grå Massey Ferguson traktor. Og det var formentlig også ’disruptende’ og afstedkom stor angst og fremtidsbæven, da hjulet i sin tid blev opfundet.

Men ville noget være blevet anderledes, hvis man havde holdt konferencer om disse ting først?

Vi har altid været omstillingsparate og modstandsdygtige længe før, nogen nedsatte råd, der skal komme med en rapport om, at det bør vi være.

Jeg er overbevist om, at mine bedsteforældre syntes, det var rimeligt ’disruptende’, at der kom tyske bombefly ind over landet, og man derefter skulle bruge fem år på at leve under tysk besættelse. Og jeg synes selv, det er pænt ’disruptende’, at Skat bortødsler 100 milliarder af vores samfundspenge, uden at mit og andres legitime krav på at få undersøgt, hvorfor vi skal være til grin for egne penge, som en helt indlysende ting efterkommes af Folketinget med en kommission.

Hvad med et ’skatteråd’? Eller hvad med et ’råd til generhvervelse af sund fornuft og almindelig ansvarsfølelse i administrationen af velfærdsstaten’?

Næh, men et ’disruptionsråd’ skal vi åbenbart have.

Måske er det også nemmere for Hella Joof end for Løkke at træde frem med overbærende mormormine og forklare, at det der med fagforeningerne, regler og rettigheder da vist er noget bedaget noget, og næste gang der kommer noget Uber eller noget andet kørende, skal vi så ikke være søde og give det en chance i stedet for at være så sure og gammeldags?

Måske er det derfor, skuespilleren er med.

Personligt mistænker jeg ’disruptionsrådet’ for at være endnu en eufemisme fra den herskende, talende og tolkende klasse. En forklædt udgave af klassens behov for at udtrykke falsk solidaritet med den del af den danske befolkning, der faktisk har et rigtigt arbejde. Formålet hermed er, at de kan glæde sig over endnu nogle dejlige opgaver. De er rådsmedlemmer, hvor snak om dem, der arbejder, afbrudt af skiftende buffeter, ikke efterlader større anstrengelse end lidt sure opstød og en kaffefjært på tværs forårsager.

’Disruptionsrådet’ er den herskende klasses afledningsmanøvre for at dække over en bekvem tilværelse i snik-snakkens 1. klasses lounge.

Det eneste nogen med sikkerhed kan sige om fremtiden er jo, at der hele tiden bliver mindre af den. Så det gælder om at udnytte frygten for den, inden den bliver til de gode gamle dage.

Men lad mig komme med et råd om fremtiden - uden i øvrigt nogensinde at have siddet i et sådant angående noget sådant:

Den eneste måde at forudsige fremtiden på, er ved at skabe den selv.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet