Briterne afgør, hvad der er godt for Danmark

Der bliver hevet og slidt i Dansk Folkeparti fra alle sider i de sidste dage op til den britiske folkeafstemning.

Vi skal svare på, om vi ønsker en dansk folkeafstemning, og om vi også i vort stille sind ønsker en dansk exit fra EU?

På den anden side er der dem, som har så megen modvilje imod EU, at de beskylder os for at være slappe, lunkne, fordi vi ikke med brask og bram vil have danskerne til at følge med briterne, hvis de altså vælger at gå.

Svaret er, at EU-toppens og de øvrige landes opførsel over for Storbritannien og EU’s vilje til indrømmelser og reformer vil afgøre, hvad der er godt for Danmark.

Hvis briterne siger ja til den aftale, som David Cameron har fået med hjem fra Bruxelles, venter der lange forhandlinger, hvor også Danmark bør fremlægge sine egne ønsker og krav; de skal ikke være simple kopier af briternes men afspejle de danske borgeres ønske om at beskytte sine sociale ydelser, SU, sine grænser og sin suveræne ret til selv at bestemme, hvem der har lov at opholde sig i vores land.

I så fald må vi smede, mens jernet er varmt, i det håb, at EU-toppen erkender og anerkender den stigende EU-skepsis og viser vilje til at afgive magt fra Bruxelles, Strasbourg og Luxembourg til nationalstaterne.

Hvis briterne til gengæld siger nej, må vi erkende, at EU bliver et mindre tiltrækkende sted at være, ikke blot for Danmark men for alle de lande, som i Storbritannien har set en kontravægt til forsøgene på at ensrette landene socialt, økonomisk og politisk og som en forsvarer for det frivillige økonomiske samarbejde, som burde være EU’s kerne.

Kommer der et nej, må Danmark virke for, at nye forhandlinger giver briterne – og dermed også danskerne – nye indrømmelser.

Men – og man skulle tro, at det var løgn – der findes stærke kræfter i EU, ikke mindst de fanatiske føderalister i EU-parlamentet, som hellere end gerne tager afsked med Storbritannien. De håber, at uden de britiske kværulanter vil marchen mod Europas Forenede Stater kunne genoptages ud fra devisen om, at enhver europæisk krise skal føre til yderligere integration og centralisering i Bruxelles.

Nu går der rygter om, at den slags kræfter i EU-kommissionen i stedet for at bruge traktaternes artikel 50 – der foreskriver saglige forhandlinger med et land, som vil forlade EU - i stedet vil skride til at suspendere Storbritannien.

Hvis trusler, hævn og armvridning bliver EU’s svar på udfaldet den 23. juni i stedet for eftertanke og reformer, så stiller det naturligvis Danmark over for nye afgørelser.

Det kan blive smertefuldt, for vi må erkende, at dansk økonomi i høj grad er viklet ind i det europæiske marked. Dansk Folkeparti vil ikke spille hasard med danskernes økonomiske forhold og fremtid. Men vi vil pragmatisk og realistisk udnytte enhver mulighed for at opnå mere dansk selvbestemmelse på bekostning af EU’s magt.

Det vil vi også gøre den 24. juni.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Morten Messerschmidt

Medlem af EU-parlamentet for Dansk Folkeparti, skriver om Danmark og verden.

Hent flere