'Kundby-pigen er ikke et offer'

Det er bizart at læse, hvordan ’Kundby-pigen’, der i går fik seks års fængsel for at planlægge terrorattentater mod to skoler, nu imødekommes med forståelse og ynk fra et væld af overpædagogiske danskere.

Kundby-pigen er ikke et offer. Hun er en islamistisk terrorist, der på koldblodig vis planlagde at slå uskyldige børn ihjel. En gallafest på Fårevejle Skole og en almindelig skoledag på en jødisk privatskole i København, skulle ifølge islamistens planer være endt i blodbad. Uskyldige børn var målet for den dømtes had til det danske samfund.

Islamisk terror bør hverken ynkes eller forsvares. Formålet med islamisk terror er at ramme de grundlæggende værdier, som vores samfund bygger på. Værdier, der står i skærende kontrast til den islamiske vækkelse. Derfor bør terror fordømmes af enhver forsvarer for frie, demokratiske samfund.

Man skal være idiot for ikke at kunne se, at den øgede risiko for islamisk terror allerede påvirker vores samfund. Betonklodser, sikkerhedskontroller og øget overvågning er blevet hverdag i Danmark. Det er en uacceptabel udvikling, som kræver politisk mod og vilje at vende.

I den aktuelle sag mente Retslægerådet, ifølge medierne, at den dømte var så farlig, at det ikke kan vides, hvornår hun bør komme ud i samfundet igen. Men hun fik ikke en forvaringsdom. Kundby-pigen fik seks års fængsel for et angreb på samfundets grundlæggende værdier og et groft overfald på en ansat under varetægtsfængslingen. Med gårsdagens dom er den dømte sandsynligvis ude – og har mulighed for at gennemføre nye attentater – inden hun er fyldt 20 år.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor frygteligt det ville have været, hvis Kundby-pigens planer ikke var blevet afbrudt. Hvor stor en tragedie det ville have medført for de berørte børn og deres familier. Og hvor meget det ville have rystet vores samfund og slået yderligere skår i trygheden for jøders liv som frie mennesker i Danmark.

Der findes ingen formildende omstændigheder for terror. Terror eller planlægning af terror bør altid straffes med livstid – for udlændinge eller danskere med tildelt indfødsret efterfulgt af en ubetinget udvisning. Heller ikke den dømtes alder bør være en formildende omstændighed. Er man gammel nok til at nære så stort et had til samfundets grundlæggende værdier, at man planlægger forbrydelser mod et utal af børn og familier, så er man også gammel nok til at tage sin straf.

Den islamiske vækkelse spreder sig med lynets hast i disse år. Og den skaber død, ødelæggelse og ufrihed, hvor den vinder frem. Vi skal ikke tillade den at slå rod. Derfor må vi konsekvent luge ukrudtet væk, hvor vi finder det og sikre, at det ikke får fat igen.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Pernille Vermund

Leder af Nye borgerlige, skriver om Danmark i globaliseringens tid.

Hent flere