Smid dem ud og luk dem aldrig ind igen

  • Pernille Vermund mener, at det skal være nemmere at udvise kriminelle, så de ikke kan fortsætte deres bandeliv i Danmark. Foto: Mikkel Tariq Khan
Pernille Vermund mener, at det skal være nemmere at udvise kriminelle, så de ikke kan fortsætte deres bandeliv i Danmark. Foto: Mikkel Tariq Khan

KRIMINELLE UDLÆNDINGE og indvandrere med dansk statsborgerskab, som er med i de kriminelle bander, skal ud af Danmark.

Danskerne skylder dem ikke noget. Det er ikke svært at overholde loven. Det er udelukkende deres eget ansvar, og de må føle konsekvensen. Hvis udlændinge ikke overholder dansk lov, skal de dømmes, smides ud og aldrig mere lukkes ind igen.

DET ER RET enkelt:

1. Enhver udlænding, der dømmes for kriminalitet, skal udvises konsekvent efter første dom.

2. Enhver udlænding, der har fået tildelt dansk indfødsret ved lov, skal miste indfødsretten og udvises, hvis vedkommende dømmes for en lovovertrædelse, der medfører frihedsstraf.

Jeg mener, at vi skal leje et fængsel i et land langt væk. Der skal vi anbringe kriminelle udlændinge. Når de har afsonet deres straf, må de rejse hvorhen, de vil, når de har fundet et land, der vil lukke dem ind.

ÉN DØR ER DOG lukket. Det er Danmarks. De skal aldrig nogen sinde lukkes ind i Danmark igen.

Shuaib Khan, som er leder af LTF, skulle have været den vej for mange år siden. I 2008 blev Shuaib Khan dømt for dødsvold mod den 21-årige fotomodel William Lennon Davis. Han blev dræbt af 14 knivstik samt slag med knuste flasker, stole og knytnæver.

Shuaib Khan skulle selvfølgelig have været udvist til Pakistan allerede dengang. Uden pardon. Aldrig nogen sinde skulle han igen have været sluppet fri i Danmark.

Men han blev ikke udvist. Han blev sat i fængsel i Danmark, hvorfra han byggede videre på sit bandeimperium og terroriserede både medfanger og personale. I marts blev han løsladt, og siden er volden i gaderne eksploderet.

DET ER SÅ USIGELIG DUMT at lade kriminelle udlændinge blive i Danmark.

Men hvor skal sådan et fængsel for kriminelle udlændinge så ligge, spørger nogen? I et land langt væk, hvor Danmark kan lave en aftale med landets regering. Den danske stat lejer sig ind og hyrer lokalt personale, men bevarer et tilsyn med, at fangerne bliver ordentligt behandlet.

Hvor skal de så tage hen bagefter, når de ikke kan komme tilbage til Danmark? Ja, det er i og for sig deres eget problem. Danmark kan tilbyde at betale en flybillet og hjælpe med det praktiske, men danskerne skylder ikke kriminelle udlændinge noget – og sidst af alt en opholdstilladelse og offentlig forsørgelse.

Danmark skal ikke være barnepige-stat for kriminelle udlændinge.

SHUAIB KHAN SKULLE ALDRIG have haft mulighed for at blive en ’helt’ blandt unge indvandrer-drenge. Han skulle have været udstillet som et eksempel til skræk og advarsel for alle andre unge, så de kunne se, at hvis man i Danmark som indvandrer begår kriminalitet, så ryger man ud. Uden pardon.

Hvis man er ung indvandrer i Danmark og ved, at det er konsekvensen af at hænge ud med bandemedlemmer, tage våben i hånd, begå voldelige overfald og sætte sig uden for loven, så vil det have en enorm præventiv virkning.

Vi skal ikke finde os i typer som Shuaib Khan. De skal ud af Danmark og aldrig lukkes ind igen.

Se også: Stop vanviddet - stop forsørgelse af udlændinge  

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Pernille Vermund

Leder af Nye borgerlige, skriver om Danmark i globaliseringens tid.

Hent flere