Bekæmp de muslimske mørkemænd med kærlighed

Jeg er ikke den største fan af Københavns Kommunes reklamekampagner. Der er noget forkert i, at politikere på den måde reklamerer over for sine vælger. Der er for mange reklamer, og det er spild af skatteydernes penge.

Men ret skal være ret: Københavns Kommunes seneste kampagne med en tørklædebærende muslimsk kvinde, der kysser en etnisk dansk mand, er et fuldkommen pletskud.

Modsat, hvad mange ofte påstår, så er de af os, der godt vil modtage flere indvandrere og flygtninge, helt bevidste om, at der i særlig grad eksisterer problemer i mellemøstlige muslimske miljøer. Det kan give udslag i alt fra sociale problemer til radikalisering og kriminalitet. Årsagerne er mange, og problemerne kan være komplekse, men kulturen og religionen spiller i flere tilfælde en uheldig rolle.

Hertil kommer problemerne med social kontrol. Tvang til at bære tørklæde, til at leve en muslimsk tilværelse eller til ikke at være kærester med ikke-muslimerne er i alle tilfælde komplet uacceptabelt. Og så strider det grundlæggende med et liberalt demokratisk menneskesyn, der jo handler om, at mennesker grundlæggende må handle, klæde, tænke og tro, som de vil.

Mange håndterer erkendelsen af de her problemer fuldkommen forkert.

Enten vil de møde den sociale kontrol med mere tvang og forbyde tørklæder, ytringer eller på anden måde også gå ind og diktere, hvad andre må gøre - uanset om deres livstil er et resultat af tvang eller frit valg. Eller også vil undgå kriminalitet, terror og offentlige udgifter ved helt simpelt at sætte alle indvandrere og flygtninge lig hinanden og lukke grænserne over for udlændinge, fordi flere af deres landsbrødre ikke opfører sig ordentligt.

Den tilgang løser naturligvis ikke meget: De muslimer den offentlige debat konstant drejer sig om, vil ikke føle sig frelst af de danskere, der stempler deres tro som ondskaben selv. Og debatten vil ofte kun bidrage til, at de muslimske danskere lukker sig mere om sig selv, og etablerer parallelsamfund.

Den slags konstante kritik, hvis ikke had, rettet mod islam og muslimer som gruppe, er guf for de imamer og islamistiske grupperinger, der til punkt og prikke udfylder rollen som mørkemænd. Det bekræfter nemlig fuldt ud deres fortælling om, at danskerne aldrig vil acceptere muslimer som ligeværdige. De bruger det som et super effektivt rekrutteringsværktøj – uanset om det er sandt eller ej.

Netop derfor er Københavns kyssekampagne så genial. Det simple budskab om, at 'kærlighed er en ret', og at alle nu engang må kysse med hvem de vil, kan ingen fornuftige mennesker jo være imod.

Det betyder ikke, at kampagnen ikke har mødt modstand. Flere af plakaterne er blevet spraymalet, og den lokale imam Saif Shah Muhammed er rasende over kampagnen. Han skriver, at det er endnu et forsøg på at 'indoktrinere muslimske unge til at være 'frie' og løsrive sig fra de islamiske værdier', at man 'påduttes en ateistisk livsstil', og at billedet er udtryk for 'systematisk assimilation og islamofobi'.

Altså det er jo fuldkommen tosset. Og ikke mindst forkert.

At insistere på retten til at være kæreste med nogen uden for ens tro, er hverken indoktrinering eller udtryk for, at man presses til en 'ateistisk livsstil'. Og du er som muslim ikke blevet assimileret, bare fordi du kysser med en etnisk dansker. Det hedder integration, og det er der intet galt i.

Der skal nok være nogen, der er enige med imam Muhammed, men over for den brede offentlighed – inklusiv den gennemsnitlige indvandrer og efterkommer – udstiller sådan et vredesudbrud mere ham selv, end det udstiller politikerne. Det er nemlig svært at skulle forsvare, at man er imod kærlighed.

Kampagnen fra Københavns Kommune er et godt billede på, hvordan vi bør håndtere kløften i islamdebatten. Vi skal ikke møde hverken muslimerne eller islamisterne med had og forbud. I stedet skal vi vise, hvordan vores samfund giver plads til alle – uanset tro og hudfarve – og ja, er på kærlighedens side.

Det betyder selvsagt ikke, at kærlighedsbudskabet kan stå alene og kan bekæmpe alt fra kriminalitet til islamisme. Men kærlighedskampagnen er provokation på den gode måde. Mere af den slags, tak.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Rasmus Brygger

Forhenværende formand for Liberal Alliances Ungdom, skriver om politik og velfærdsstat.

Hent flere