Der mangler konsekvens i den offentlige sektor

Mange forstår ikke liberales forkærlighed for private selskaber. De tror fejlagtigt, at det handler om en eller anden profit-fetish eller egoisme på bekostning af den gode altruistiske offentlige sektor. Men der er én klar grund til at det private er det offentlige overlegent:

I den private sektor, er der konsekvens.

'Fuck-ups' sker i høj grad også i det private erhvervsliv. Der er nok samme niveau af inkompetence, fejl og brodne kar, som alle andre steder i samfundet. Eneste forskel er, at selskaberne er pinligt bevidste om, at 'fuck-ups' kan true hele deres levegrundlag. Med undtagelse af et par banker (hvilket i sig selv er vildt problematisk), er ingen virksomheder hellige og er i princippet altid en skandale fra at lukke.

Det er en omstændighed, der giver særdeles stærke incitamenter til at undgå de føromtale 'fuck-ups' og sikre konsekvens, når de endelige sker.

Anderledes står det til i den offentlige sektor. Det værste eksempel på en skandale i den offentlige sektor var, da det kom frem, at SKAT ved en fejl har udbetalt 12,3 mia. for meget til udenlandske svindlere.

Sidste år kom det også frem, at en afdelingschef i rigspolitiet ad flere omgange har forgyldt venner med lukrative kontrakter til en værdi af mange millioner. I begge tilfælde førte sagerne til fyringer. Men ikke uden fine gyldne håndtryk til de involverede. Hvad i alverden skal  så hindre, at vi ser flere af sådanne sager i fremtiden?

Det er slemt nok når sådan noget sker i en privat virksomhed, men her er det ikke en lille ejerkreds, der skal betale, men samtlige af landets skatteydere.

Noget har det offentlige dog lært af det private. Man har forstået, at der er ræson i at belønne de dygtige, og man har de seneste par årtier været flittig til at indføre et væld af incitamentsstrukturer i den offentlige sektor. Men incitamenter går jo begge veje. Og så længe, der ikke er klare konsekvenser for at handle forkert, ja, så mindsker man i hvert fald ikke problemets omfang.

Nu kan selv store skandalesager aldrig true med at lukke politiet eller andre offentlige myndigheder. Så vi kan aldrig helt forvente samme konsekvens, som der er i det private erhvervsliv. Men vil politikerne komme den voksende politikerlede til livs, så er er det her, de skal sætte ind.

Ikke ved at foreslå omstruktureringer eller lave symbolske fyringer. Men ved at sikre en offentlig sektor med helt klare konsekvenser af at snyde skatteyderne for deres penge. Og det kan ikke gå hurtigt nok.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Rasmus Brygger

Forhenværende formand for Liberal Alliances Ungdom, skriver om politik og velfærdsstat.

Hent flere