Posten

Min mormor forstod aldrig, at jeg som helt ung kunne forlade Postvæsenet for at læse til lærer. Det var sådan en god arbejdsplads og med pension. Hun lever ikke mere. Hun ville have været rystet over Postens nedtur, og hun ville være ude af stand til at begribe, at det flotte Hovedpostkontor ved Hovedbanegården i København skal omdannes til et hotel. For mange i hendes generation var Posten i deres røde uniformer et tegn på et godt og velordnet samfund.

Sådan er det slet ikke mere.

Den aktuelle Postnordsag drejer sig om to ting: Postens nedsmeltning og den ansvarlige ministers amatør adfærd. Postens gode renomme er for lang tid siden røget – tænk bare på alle de postkasser, der skulle sættes op, fordi Posten ikke mere kunne gå hen til en gadedør. Det var nødvendigt for Postens overlevelse, blev der dengang sagt.

Er det overraskende, at Posten mangler penge? Nej det er det ikke. Den ufølsomme overgang til digitalisering, der betød, at offentlige henvendelser skulle digitaliseres, og at gamle mennesker blev ladt i stikken, betød selvfølgelig, at der blev langt færre breve. Det var meningen med hele øvelsen. Det var indlysende, at Posten ville få problemer, men det var der ikke mange, der hørte om eller politikere, der talte om.

Politikerne og regeringen har et selvforskyldt problem. Postnordsagen handler om forudsigelige problemer. Det ville klæde politikerne at vedstå det, og derfor også finde nogle løsninger.

Men så ministeren, Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance? Det er tydeligt, at han er fejlplaceret og ryger ind i det ene nederlag efter det andet, så derfor er det rimeligt nok, hvis et flertal fyrer ham. Hans formand Anders Samuelsen er igen ved at klatre op i træet og truer med, at det er en for alle og alle for en blandt Liberal Alliances ministre. Mon han har skaffet Ole Birk Olesen det flertal i Folketinget, som han har brug for – eller er det nok engang teatertorden? Eller lader Khristian Thulesen Dahl sig kyse så DF redder ministeren.

Ministre kan fyres, når de ikke har sørget for at have et flertal i Folketinget. Det har, siden Liberal Alliance gik ind i regeringen, været klart, at regeringen ikke automatisk kunne regne med Dansk Folkepartis stemme, selvom de er støtteparti for regeringen. Det kræver parlamentarisk og politisk arbejde at sikre sig et flertal. Det er sådan set det arbejdet i Folketinget går ud på, og burde være børnelærdom for enhver der bliver valgt til folketinget. Ole Birk Olesen ser ikke ud til at have begrebet, hvad det er for en regering, og hvad det er for flertalsmuligheder, der er i Folketinget. Han må se i øjnene, at han er afhængig af Dansk Folkeparti – eller Socialdemokratiet, men de er ikke støtteparti for regeringen.

Ministre er røget på mindre sager end trafikministerens, hvis de ikke havde deres flertal på plads. Lad os se hvor langt modet rækker, når det kommer til stykket.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Ritt Bjerregaard

Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.

Hent flere