Eliten er absolut ikke problemet

  • Kaare Dybvads bog, der startede elite-debatten, er virkelig vedkommende.
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Kaare Dybvads bog, der startede elite-debatten, er virkelig vedkommende. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Enhver sommer skal have sin debat. I år har eliten måttet holde for. Men det har ikke været om glæden ved eliten f.eks. ved sportsstjernernes resultater eller glæden over, at nogle havde arbejdet sig op til at blive virkelig kompetente med andre ord til at blive elite.

Næh, nu var det skidt at være elite. Noget med dem i København, som var eliten modsat dem i provinsen, der ikke var det. Værst var det med dem, der boede på Østerbro i København!

Debatten fik sit eget forvrøvlede forløb, hvor ingen havde lyst til at fortælle, at det var partiet Venstre, der med kommunalreformen ødelagde velfungerende enheder i provinsen: Skoler, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, biblioteker, politistationer, brandstationer, købmænd med meget mere. Alt det, der fik provinsen eller udkantsdanmark, som det hedder i dag, til at leve. I stedet blev det en diskussion om, at det var elitens skyld, og den ene politiker efter den anden fraskrev sig at være elite. Sjovt nok var der heller ingen af dem, der fortalte, hvad det var, der var sket med Venstres store reformer.

Det er ikke længe siden, jeg selv erklærede, at jeg var elite-feminist, men der var ikke trængsel om at tilhøre eliten i denne sommer. Selvfølgelig tilhører jeg selv eliten, og det har jeg det fint med og mener ovenikøbet, at det forpligter at være elite.

Det saglige udgangspunkt for debatten blev leveret af det socialdemokratiske medlem af Folketinget Kaare Dybvad, men han var ude i et helt anderledes alvorligt ærinde med sin vedkommende bog ’De lærdes tyranni’. En af pointerne her var, at der var alt for lille fokus på de faglige uddannelser og produktionen i det hele taget – også den i den offentlige sektor. Det var et sundt opgør med alle dem, der selv mente, at de tilhørte den kreative klasse, og dem der ikke bekymrede sig om alle de andre.

Og der er grund til bekymring.

Lige som mange andre højtindustrialiserede lande bliver forskellene mellem de højtlønnede og dem, der ikke får nogen løn, alt for stor – og den er stigende. Produktionen og arbejdskraften negligeres, lige som den offentlige sektors servicemedarbejdere næsten kun skal forholde sig til, at der skal skæres ned på deres arbejdsplads, og de selv skal bruge mere og mere tid på dokumentation, hvis de ikke bliver fyret, som resultat af besparelser. De er slet ikke i fokus i den offentlig debat.

Der er brug for den reelle diskussion, som Kåre Dybvad startede, og der er brug for ændringer i politikken, så Danmark i langt højere grad får alle med.

Og så kan alt vrøvlet om elite godt pakkes ned. Det er slet ikke der, problemet ligger, og det er slet ikke der, der mangler politisk opmærksomhed og løsninger.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Ritt Bjerregaard

Forhenværende Socialdemokratisk minister og overborgmester I København, skriver om politik og samfund.