Hvad med at danne Socialdemokratiet 2?

Landets skyggestatsminister Kristian Thulesen Dahl, afsluttede måske onsdag 100-års krigen i dansk politik — bedre kendt som blokpolitik - med sin udmelding om et muligt tættere samarbejde mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre.

Thulesen Dahl har spottet, at nok ligger de billigste point til højre for Liberal Alliance, men det gør magtens hus ikke.

Dette hus beboes stadig af den fine onkel,  Socialdemokraterne. Eller bør man kalde dem SASSialdemokraterne - for hvor er Mette Frederiksen?

Det virker som om, at den politiske flirt mellem S og DF udelukkende foregår gennem Thulesen Dahl og Socialdemokratiets frække knægt, Sass Larsen, som DF’s 'Tulle-Lu' koket vinker til over ligusterhækken. Hvorpå sossernes knallert-bølle forsøger at spille cool, men alligevel frøkenrødmer og tuner motoren en ekstra takt til højre.

At Pia Kjærsgaard er ude af bejleriet, sikrer desuden DF et tungt anker, der bliver liggende på bunden af højre banke, så kernevælgere ikke skræmmes unødigt af Tulles zig-zag kurs mod den inciterende politiske midte.

Men DF’s taktik møder nok en begrundet skepsis i baglandet. For i årevis har S tumlet rundt som en omvendt Kong Midas. Alt, hvad de rørte ved, er endt i blodfattige høringer og sure vælgere.

Samtidig er DF blevet et konsolideret parti med karriere-orienterede politikere, der er begyndt at drømme højborgelige drømme om ministerier og eksotiske udenlandsrejser med farvede cocktails og gråmelerede hakkebøffer under sydens sol.

Og netop i denne ambition ligger også erkendelsen af, at vejen til den glorværdige, men også smudsige magt, nærmere går over Socialdemokraterne end over Løkkes mænd i blåt.

Hos S kan den fraværende formand forklares med flirteriet med folketingets nyvaskede nomadefamilie. Det er bedre, at Sass får smuds på skjorteflippen, frem for Mette Frederiksen.

Skulle bejleriet ende i tårer og forsmåede følelser, er det Sass, der er set hænge ud med Tulle, og Sass der står tilbage med beskidte hænder — i stedet for Mette.

De to partier er som to bobler, der langsomt drives mod hinanden af nødvendighedens politik, mens boblernes fællesmængde støt udviddes.

På det realpolitiske plan er S og DF muligvis de mest ens i hele Folketinget. Selv på DF’s kernesager som flygtningeområdet skal der efterhånden bruges lup for at se forskellen. Man må blot give ‘Sass’erne’, at de er dygtigere til indpakning.

Den primære frygt for begge partier er, at vælgerne sander, forskellen er minimal. Socialdemokraterne risikerer at øge vælgerflugten til DF, som allerede har decimeret S kraftigt de seneste årtier, ja, lige siden Nyrups udtalelse om, at DF aldrig blev stuerene.

Men i virkeligheden er tilnærmelsen måske mest risikabel for DF. For når vælgerne, særligt DF’s vælgere, der er tidligere S-vælgere, realiserer, at det de forlod S for, til fordel for DF, kan de nu også få i deres ‘gamle butik’, mon ikke så den særlige automatreaktion, mange S-vælgere fødes med, sætter ind, og man alligevel gerne vil ‘hjem’ igen?

Alt andet lige er det mere socialt come-il-faut at stemme S, der modsat DF, er en gammelt velkonsolideret parti med en glorværdig stamtavle, bygget på 100 pct. ægte destilleret arbejder-sved.

S er også et parti, der, modsat DF, er vant til at få tæsk og rejse sig igen, og som parti har dybe lokale rødder og lange traditioner, med en dyb forankring i det kollektive danske sind, hvorfor DF er ude i et sats.

Eller er der i virkeligheden gået så meget rawfood og cortado i S under Helle Thorning, at de blaserte storby-manerer har inficeret det socialdemokratiske legeme med en politisk koldbrand, der kun kan bremses, med en indsprøjtning af den farlige, men populære og folkelig DF-vaccine?

I sidste instans vil det, om ikke for andet så for vælgerne, være langt nemmere, særligt i disse centraliserings-tider, at de to store socialdemokratiske partier fusionerede.

Hvis DF og S gik sammen ville de have ca. 45 pct. af stemmerne - ja, man kunne sige, at der i dag ikke har været flere socialdemokrater, siden Socialdemokratiet toppede med ‘Stauning eller kaos’ i 1935 med hele 46,4 pct. af stemmerne.

Man kunne kalde den nye politiske fusion for ‘Socialdemokratiet 2’.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn – dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet