Speedway har gjort Nicki til millionær - se hans luksusliv i Monaco

Udsigten i Seaside Plaza er alle pengene værd. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Nicki Pedersen og kæresten Helene Hüttmann høster frugterne af en lang karriere på slaggerne i millionærparadiset Monaco

MONACO (Ekstra Bladet): Der er gode chancer for at spotte en kendis eller to, hvis man snupper en spadseretur i rigmændenes paradis, Monaco.

For de er her alle sammen.

Bono fra U2, Ringo Starr fra The Beatles, Jenson Button og en lang række andre Formel 1-stjerner og den danske tennis-darling Caroline Wozniacki for at nævne blot en lille håndfuld.

nicki linda 2.jpg Sport og Spil Speedwaystjernen er iskold: Penge er vigtigere end VM

De er blevet rige og berømte på at erobre hitlisterne, vinde VM-titler i verdens fornemmeste motorsportsserie eller ved at være nummer et på verdensranglisten.

Men der er også andre veje til den skattefrie ’millionær-ghetto’, hvor priserne på lejlighederne med Middelhavsudsigt er astronomiske og shoppingmulighederne er uanede, hvis man ellers råd til at handle i butikker uden prisskilte.
Livet er godt på 11. etage i Monaco. Foto: Tariq Mikkel Khan Livet er godt på 11. etage i Monaco. Foto: Tariq Mikkel Khan
Nicki Pedersen er formentlig den første speedway-kører, der har været i stand til at samle en formue, som gør det muligt at melde sig ind i den eksklusive klub af monegaskere.

 

- Vi blev forelskede i stedet på en af de ferier, vi var på. Vi kunne bare godt lide miljøet. Det er sådan et sted, hvor enten kan man bo her, eller også kan man ikke. Man kan jo se på bådene, at der er nogen, der er multi-multi-rige, men jeg synes, det er et fedt miljø, og jeg glæder mig til at komme hjem, når jeg har været ude at køre, siger han, mens Helene Hüttmann tilføjer:

- Man går aldrig hjem fra byen i Danmark, man tager altid en taxa. Men her kan man gå hjem og have sin Chanel-taske på. Man behøver ikke være bange for, om der kommer en og slår dig ned. Det er der ikke er nogen, der har brug for det hernede, forklarer hun.

Seaside Plaza hedder det luksuriøse lejlighedskompleks, hvor parret har indtaget 11. etage med havudsigt fra den store terasse og helikopter-lufthavn lige uden for døren. Blandt husets øvrige beboere er F1-stjernen Nico Hülkenberg.

Hvis man skal købe sig ind, koster husets billigste lejlighed 35 mio. kroner, mens man kan leje sig ind for den nette sum af 50.000 kroner om måneden. Og vagter sørger for, man ikke bare kan gå ind og ringe på.

Så ’billigt’ slipper parret ikke i deres 130 m2 store lejlighed, men selvom det nye liv er helt anderledes end det, han levede med sin tidligere forlovede i engelske Stevenage, så afviser Pedersen, at han er i gang med at brænde en lang karrieres udbytte af.
Nicki Pedersen nøjes ikke med lejligheden i Monaco. Han er også i gang med at bygge hus i Middelfart. Foto: Tariq Mikkel Khan Nicki Pedersen nøjes ikke med lejligheden i Monaco. Han er også i gang med at bygge hus i Middelfart. Foto: Tariq Mikkel Khan
- Jeg er stadig fornuftig og har en manager, der har været bankrådgiver. Men alligevel ser jeg jo også folk, der bliver syge og dør, og vi lever sgu kun en gang, siger han og indrømmer, at han trods alt giver sig selv mere lov til at nyde livet end tidligere.

 

- Jeg bruger ikke flere penge end tidligere, det synes jeg egentlig ikke. Men det foregår måske mere åbent. Det er forskellen, fortæller han og understreger samtidig, at folk må tænke, hvad de vil om livet ved Rivieraen.

- Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad folk tænker. Jeg har selv tjent pengene, og de ting, som Helene og jeg gør, det skal vi gøre, mens vi kan. Men jeg glemmer aldrig bundlinjen. Mine økonomiske mål er stadig de samme, siger han om sit nye liv i solen.

***

De kalder mig 'gold digger'

Helene Hüttmann har fået en blandet modtagelse hos Nicki Pedersens fans

Det kan godt være, at Nicki Pedersen og Helene Hüttmann nyder livet, men på de sociale medier er det langt fra alle, der kan glæde sig på parrets vegne.

Og i en sæson, hvor der har været langt mellem succeserne på slaggerne, har nettets keyboard-krigere været hurtige til at placere ansvaret.

For det provokerer, når en 39-årig speedwaykører finder sammen med en 23-årig kvinde, der dyrker bikinifitness på konkurrence-nivau og har en fysik, som får mændene til at vende sig om på gaden.

- I starten var det lidt svært. Jeg har det sådan, at hvis der er nogen, der synes, at jeg er en kælling, så kom og sig det lige ud til mig. Eller, så hold din kæft.  Der skulle jeg vænne mig til ikke at læse, hvad folk skriver om mig. At jeg er en ’gold digger’, der bare vil have hans penge. De kender mig jo slet ikke, så i starten syntes jeg ikke, at folk kunne tillade sig at skrive de ting. Nu er jeg bare fløjtende ligeglad. Nu gør det mig ingenting, men det har ikke været sjovt, siger Helene Hüttmann, der har lært at vende det døve øre til.
- Jeg har mødt dem lige fra starten. Med den modtagelse jeg har fået fra hans bagland, er det heldigt, at de godt kan lide mig, for det har ikke været nemt. Jeg tror, at jeg var det værste mareridt, så det eneste positive der er, at hans børn hungrer efter mig. Men det er også det vigtigste. De er rigtigt glade for mig fra dag et, og det er meget heldigt, siger Helene Hüttmann om forholdet til Nicki Pedersens børn Mikkel og Mikkeline, der snart skal på besøg i Monaco. 
Foto: Tariq Mikkel Khan - Jeg har mødt dem lige fra starten. Med den modtagelse jeg har fået fra hans bagland, er det heldigt, at de godt kan lide mig, for det har ikke været nemt. Jeg tror, at jeg var det værste mareridt, så det eneste positive der er, at hans børn hungrer efter mig. Men det er også det vigtigste. De er rigtigt glade for mig fra dag et, og det er meget heldigt, siger Helene Hüttmann om forholdet til Nicki Pedersens børn Mikkel og Mikkeline, der snart skal på besøg i Monaco. Foto: Tariq Mikkel Khan
- Der har været alt muligt med, at jeg har store bryster og store læber, og at jeg er en dulle. Men det værste er nok, når de kalder mig ’gold digger’ og skriver, at han kun vil have mig, fordi jeg er ung og ser godt ud. Der er nogen, der skriver, at jeg ligner en dukke, men det må de da gerne skrive, griner hun.

Det, der irriterer mest, er når speedway-fans giver hende skylden for, at Nicki Pedersen ikke har tilstrækkelig fart til at køre fra rivalerne i GP-serien.

- Ja, jeg synes, det er vildt irriterende, når jeg ved, at det handler om hans fucking cykler, men så er det alligevel mig, der får skylden. Men man bliver hurtigt ligeglad, siger hun med et træk på skuldrene.

 

Nicki Pedersen skærer igennem i forhold til påstanden om, at han bare har ladet sig forføre af sin unge kærestes ydre.

- Selvfølgelig ser hun pisse godt ud og er en lækker tøs, men hun forstår mig, og det er det, jeg har forelsket mig i, slår han fast.

 

***

På toppen af penge-poppen

Det kan være svært at forstå, hvordan en ’bonderøvssport’ som speedway kan sende Nicki Pedersen op blandt Danmarks mest velhavende sportsfolk.

Men fynboen leverer selv svaret.

- Rihanna siger det ret godt, ’Work, Work, Work’. Det er jo ikke anderledes. For ti år siden handlede det om at få noget ind på bogen. Nu handler det måske lidt mere om, hvad jeg vil med mit liv, siger han.

Se Nicki Pedersen og Helene Hütmann vise rundt i Monaco:

Siden 2003 har han omsat i størrelsesordenen 10-20 mio. kroner årligt, og de personer i speedwaymiljøet Ekstra Bladet har talt med, vurderer, at formuen i dag er i størrelsesordenen 60-70 mio. kroner.

Et beløb, han dog ikke selv vil bekræfte.

- Det er der heldigvis kun to, der ved, og det er mig og Helge (Nicki Pedersens manager, Helge Frimodt Pedersen, red.). Jeg kan sige så meget, som at jeg ikke engang har koden til banken i Luxembourg. Hvis jeg skal have noget overført derfra, så skal jeg have fat i ham.
Evnen til at omsætte talentet på speedway-cyklen til kolde kontanter i banken har skabt den nye tilværelse i Monaco. Foto: Tariq Mikkel Khan. Evnen til at omsætte talentet på speedway-cyklen til kolde kontanter i banken har skabt den nye tilværelse i Monaco. Foto: Tariq Mikkel Khan.
I de gode år før finanskrisen kunne han tjene op mod 200.000 kroner per polsk ligamatch og ca. det halve i Sverige.  I dag hedder beløbene nærmere 150.000 i Polen og det halve i den svenske liga. Derudover kommer den danske liga, løb i Rusland og Tjekkiet samt nogle af landets bedste sponsorkontrakter

 

- Jeg har været god til at være ude med raslebøssen, når sæsonen er slut, og så er jeg god til at dyrke mit netværk. Jeg har haft OK Benzin som sponsor i 17 år. Det er jo ikke for sjov eller fordi, de synes, at Nicki Pedersen er flink og har blå øjne, siger han og fortæller om sin indstilling, når der skal forhandles med de benhårde polske klubledere.
Nicki Pedersen og Helene Hüttmann er til at få øje på i ryttergårdene. - Det er ikke med vilje, griner parret. Foto: Jarek Pabijan. Nicki Pedersen og Helene Hüttmann er til at få øje på i ryttergårdene. - Det er ikke med vilje, griner parret. Foto: Jarek Pabijan.
- Jeg har været iskold. Jeg har haft polske kontrakter, hvor jeg har råbt og skreget, mens jeg stod på et løbebånd. ’I kan rive kontrakten over, jeg er skide ligeglad. Jeg kommer ikke i år. Og fem minutter efter er kontrakten så kommet. Jeg har oplevet nogle sindssyge historier, siger han og giver en simpel forklaring på sin succes.

- Jeg kender mange speedway-kørere, der sidder i gæld til halsen. Og jeg tror bare ikke, at du kan skabe ægte succes, hvis du skylder for meget i banken. Du kan komme i en gammel Lada og lave et godt resultat på banen. I dag er jeg så privilegeret, at jeg kan komme i en Mercedes, men jeg ville levere det samme, hvis jeg kom i en gammel kasse. Det er sådan, jeg ser på mit liv. Jeg kan se mig selv i spejlet og jeg er ligeglad med, hvad folk tænker. Jeg har selv tjent det og jeg er i en position, hvor jeg kan gøre det, siger han.

***

Hør nu efter, drenge!

Mens Nicki Pedersen lever på første klasse ved den franske Riviera, ser virkeligheden helt anderledes ud for resten af den danske speedway-elite.

Selvfølgelig er tre individuelle VM-titler og 14 år i den absolutte verdenselite stærkt medvirkende til, at bankbogen er en hel del tykkere end rivalernes.
Resultaterne på banen er ikke den eneste hemmelighed bag Nicki Pedersens succes, der har gjort det muligt at flytte til Monaco. Foto: Tariq Mikkel Khan. Resultaterne på banen er ikke den eneste hemmelighed bag Nicki Pedersens succes, der har gjort det muligt at flytte til Monaco. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Men han råder også en del af konkurrenterne til at få bedre styr på butikken.

Især undrer det, at yngre ryttere sjældent spørger om råd til forretningsdelen af en speedway-karriere.

- Næ, de kommer og fortæller, hvad de selv gør, og så tænker jeg ’hmmm’, siger han og fortsætter:

- Da jeg kom ydmygt til Hans Nielsen i sin tid og sagde, at jeg havde et problem, så sad jeg jo med ører, der strittede, og sugede til mig. I dag er det sådan, at hvis der endelig er en, der drister sig til at spørge mig til råds, så lytter de i 30 sekunder, inden de begynder at tegne og fortælle om deres egne planer. Og jeg står bare der og tænker, at jeg sådan set er fuldstændig ligeglad med, hvad de gør. Fuldstændig. De kunne ellers have fået nogle gratis lærepenge, men de har åbenbart ikke den ydmyghed, konstaterer Nicki Pedersen, der selv gjorde flittigt brug af forbillederne, da han skulle sparke karrieren i gang.
Nicki Pedersen træner på Millennium Stadium i Cardiff før det britiske Grand Prix. Foto: Jarek Pabijan Nicki Pedersen træner på Millennium Stadium i Cardiff før det britiske Grand Prix. Foto: Jarek Pabijan
- Da jeg vidste, at jeg ville give det her 10-15 år, så gik jeg ud og købte en stor tourbus, for jeg så over mod Tony Rickardsson (legendarisk seksdobbelt verdensmester, red.), der havde en bus med kæmpe store sponsorer på. Han er regerende verdensmester, så måske gør han det på den rigtige måde. Det holdt jeg øje med. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, hvis der er nogen foran dig, som gør det godt.

 

Nicki Pedersen er også en af de få speedwaykørere, der ikke har problemer med at få sin løn til tiden, hvilket ellers er et næsten kronisk brancheproblem i særligt den polske liga.

- Jeg ville aldrig finde mig i de ting, men jeg er også en af de eneste, der har en fuldtids-manager ansat 12 måneder om året. Man skal yde, før man kan nyde, og man er nødt til at investere, hvis man vil tjene penge. Det har jeg gjort fra dag et, lyder det gratis råd fra Danmarks mest velhavende speedwaykører.

Interview/Portræt Sport og Spil Skurken Nicki: De må gerne hade mig

Speedway Sport og Spil Speedway-drama: Derfor hader alle Nicki

48379277.jpg Plus Monster-banden – her er Nickis værste fjender

 

Prøv Ekstra Bladet+
Med Ekstra Bladet+ får du altid en ekstra god historie. Her kommer vi bag facaden, under overfladen, kigger ind i hemmelige miljøer og byder dig velkommen til virkeligheden
FÅ ALT DETTE MED EKSTRA BLADET+
  • Fuld og ubegrænset adgang til eb.dk
  • Tusindvis af spændende og dybdegående +historier
  • Udvalgte magasiner og e-bøger
  • 5 adgange til din husstand
  • Digitalt avis-arkiv med Ekstra Bladet siden 1904
  • Kæmpe Side 9-univers inkl. tv
Fra
39 kr. /md.
Ingen binding

Betal med MobilePay eller kreditkort - INGEN binding!

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen