Zupp: En dårlig idé

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Man kan komme med alverdens undskyldninger, man kan løbe og rende, hoppe og springe – men man kommer IKKE uden om en familiefødselsdag i ny og næ. Specielt ikke, når der er tale om ens egen kæreste.

Nu skal det for god ordens skyld siges, at jeg normalt sætter en stor ære i at fejre mine nærmeste, specielt min dejlige kæreste – men når det så er sagt, så er jeg typen som helst fejrer i rolige og ’private’ omgivelser over to stearinlys med en god flaske Cristal (champagne).

Så let slap jeg ikke sidste weekend. Der var lagt op til den helt store familiefest, langt ude på landet, i en tilfældig skov i Sverige. YES!

Svigerfamilien er virkelig helt og aldeles fantastisk, både interessante og søde; men der er bare noget ved arrangementer med over fire personer, som giver mig ... ja, lange nosser, som de siger nede på havnen.

Luft i maven

Når så 75 procent af de fremmødte går med stok og for længst har rundet de 60 år, 20 procent ikke er en dag over tre og fordriver tiden med at skide i en ble, og resten begrænser sig til min kæreste og jeg, så er der seriøs brok i den!

Det hjælper bestemt ikke på sagerne, at Sverige ikke hører til de lande med de største kulinariske gaver. Forret spilder man ikke tid på, og hovedmåltidet fejres med en substans, som kan oversættes med smørrebrødstærte.

Man tager en tærtebund, en kagebund og hvidt toastbrød, og laver nogle ’lag’ af det. Mellem disse lag lægger man kagecreme, mayonnaise, æg, rejer, skinke samt diverse andet pålæg. Så klapper man hele baduljen sammen, og serverer med halvlunken letøl. Til dessert ostekage.

Så kan jeg i øvrigt afsløre, at der er lagt i kakkelovnen til en omgang seriøs varm luft i maven.

Intet internet

Man føler sig hurtigt som Frank Hvam i ’Klovn’, når man finder sig selv placeret mellem en på 90 år, som har problemer med gebisset (og det at holde maden i munden), og en på to år hvis ble tilføjer måltidet en noget upassende odør.

Som prikken over i’et var der intet internet på dette gudsforladte sted – men det findes der heldigvis råd for. Jeg fik i tide indkøbt et svensk 3G-modem til min laptop, og der var lige akkurat nok dækning til, at jeg, som den ludoman jeg er, kunne få spillet lidt poker ind mellem hovedret og dessert.

Det var da altid noget, hvis det altså ikke lige var, fordi det endte med at koste 20.000 dollar eller små 100.000 kroner.

Til gengæld er jeg blevet en lektie klogere: Hvis det lyder som en dårlig idé, ER det en dårlig idé. Familiefest i Sverige, svensk ’tærte’ samt små børn og gamle mennesker ad libitum.

PAS, om jeg så skal brække mit eget ben for at blive væk.