Indlæser...

Dalle klar til WPT-finalebord

Casper 'Dalle' Dahl Hansen kan i aften blive den fjerde dansker, som vinder på World Poker Tour

14:35, 27. maj 2008 | Martin Grønnehøj

Annonce

Annonce

Han er en af Danmarks bedste onlinespillere, men tirsdag aften i Barcelona har Casper 'Dalle' Dahl Hansen en god mulighed for at føje en fornem titel til cv'et.

Som treer i chips af finalebordets seks deltagere ved World Poker Tour Spanish Championship er horsensianeren allerede sikret en sund præmiecheck, men som alle pokerproer er øjnene fæstnet på titlen og førstepræmien på godt tre millioner kroner ($655.720).

Skulle gå hen at vinde bliver han den fjerde dansker, der kan prale af en WPT-titel. Gus Hansen har tre, mens Rehne Pedersen og Christian Grundtvig begge har en enkelt.

Ganske forståeligt er 'Dalle' temmelig glad for sit udgangspunkt.

- Jeg er meget sulten efter at stryge til tops! Jeg føler mit spil har udviklet sig i en opadgående kurve over det sidste lange stykke tid. Specielt beslutningstagningen har været rigtig god. Men om jeg ender med at være 'last man standing' kan kun tiden vise. Jeg krydser alt, hvad krydses kan, siger han til Pokernyhederne.com.

Turneringen var gode ved andre danskere. Den tidligere danmarksmester Stefan Raffay røg ud på en 27. plads ($11.817), Alexander Petersen blev nummer 18 ($15.667) og 'Smukke' Karsten Johansen blev nummer 11 ($23.633).

Du kan følge finalebordet her fra kl. 17.

Finalebordet WPT Spanish Championship

1. Stefan Mattsson 1.253.000

2. Thiago Nishijima 1.031.000

3. Casper Hansen 604.000

4. Martin Lundenius 421.000

5. Guy Sitbon 351.000

6. Andres Vidal 140.000

Annonce: Spil poker