Gus Hansen er en af de danske pokerstjerner, der giver genlyd i hele verden.
Men der var ikke meget gennemslagskraft ved den aggressive dansker, da han
tirsdag spillede European Poker Tour i Prag.
Danskeren klarede sig ikke videre fra førstedagens pokerfelt, som blev barberet ned fra 272 til 83 spillere. Af dem klarede fem andre danskere sig videre fra turneringens første dag.
Dansk andenplads
Det ser bedst ud for Dan Pedersen, der efter førstedagen ligger nummer to med en stack på 71.200 chips. De andre danskere, der er videre til dag to, er Søren Kongsgaard, Martin Vallø, Allan Bække og Morten Lassen.
Den nykårede verdensmester Peter Eastgate skal forsøge at vinde endnu et stort pokertrofæ, når han træder ind på den tjekkiske pokerscene ved dag 1b, der går i gang onsdag ved middagstid.
Finalebordet bliver spillet lørdag.
