Indlæser...

Eastgate: Vil helst være anonym

Nogen nyder at sole sig i opmærksomhed, mens andre helst vil være den foruden. Hvis Peter Eastgate selv kunne vælge, var han gerne fri for at være i centrum

07:30, 07. jul 2009 | Jonas Hüttel

Annonce

Annonce

- Hey ... Er du ikke Peter Eastgate?

Den danske verdensmester stopper op, smiler venligt og skriver med fast, men meget hurtig hånd en autograf på magasinet, der bliver langet frem mod ham.

Scenariet gentager sig hele tiden især på Rio-kasinoet, hvor World Series of Poker spilles.

Hvor nogle kendisser nyder andres beundring, ville Peter Eastgate egentlig helst være fri og holder meget af at være hjemme i London, hvor han aldrig bliver stoppet på gaden.

I pokerens hovedstad Las Vegas kan han dog ikke komme uden om at være en berømthed.

- Folk beder om autografer og billeder, men de behandler mig med respekt, og det er jeg meget glad for, siger han.

Dog kan det godt blive lidt for meget af det gode:

- Da vi spillede velgørenhedsturneringen 'Ante up for Africa' befandt jeg mig ikke særligt godt, når presset er så overvældende. På den røde løber havde jeg Matt Damon, Ben Affleck og Nelly foran mig, men når jeg kom efter dem, var jeg heldigvis så godt som uinteressant, fortæller han.

Hans ydmyge sind gør, at han helst var helt foruden at skulle i medier og snakke med pokerfans - men dog ikke så meget, at han ville opgive sin titel og de 53 millioner kroner i førstepræmie for det.

Rollen som pokerambassadør varer heller ikke så længe endnu. Kampen om at blive verdensmester i poker anno 2009 er i fuld gang i Las Vegas.

Annonce: Spil poker