Indlæser...

Er Negreanu racist?

Den canadiske pokerstjerne får en hård medfart efter en blog om Black Entertainment Network og tilblivelsen af ordet 'African-American'

14:19, 15. aug 2009 | Jonas Hüttel

Daniel Negreanu er en aktiv mand ved tasterne, hvilket han af og til får hug for. (Foto: Neil Stoddart)
Daniel Negreanu er en aktiv mand ved tasterne, hvilket han af og til får hug for. (Foto: Neil Stoddart)

Annonce

Annonce

- Jeg ville aldrig skrive om nogen, som værner meget om deres egen person. Eksempelvis skriver jeg aldrig om Phil Ivey (en af verdens bedste spillere, red.), men ellers er jeg ikke bleg for at give min mening til kende – om alt, fortalte Daniel Negreanu til Ekstra Bladet for et par år siden.

- Og det er uanset, om jeg har dummet mig eller lavet noget smart, og det får jeg da også slag for fra tid til anden, fortsatte han.

Det får den canadiske pokerstjerne i sandhed i disse dage efter en blog, hvor han causerer om Black Entertainment Network og tilblivelsen fa ordet 'African-American'.

Hvad ville folk for eksempel sige, hvis en gut fra Alabama lavede 'White Entertainment Television', spørger han?

Og hvorfor kalder man sorte amerikanere for African Americans, når amerikanere, der stammer fra fx England eller Grækenland, bare er amerikanere. Og hvad ville man egentlig kalde en sort mand fra Canada i USA? African-Canadian?

- Det er dumb, dumb, dumb, dumb and stupid, skriver han.

Imidlertid stillede gambling911 spørgsmålet, hvorvidt Daniel Negreanu var racist, hvilket afsted kom mange kommentarer både på det site og på det anerkendte pokerforum 2+2.

Man vist også være amerikaner for at kunne misforstå bloggen så meget. Især når den er skrevet af en mand, som er erklæret Obama-fan, hader hvad George W. Bush står for, og har været gift med en asiat ...

'Jeg er ikke racist'

Daniel Negreanu måtte til sidst selv melde sig ind i ordkløveriet.

- Jeg hader virkelig racister. Jeg bliver temmelig sur på ignoranter, som dømmer folk på deres hudfarve. Det gør mig virkelig pissesur. Da jeg voksede op, havde jeg ikke mange hvide venner. I grade school var de fleste af mine venner sorte. I junior high var det et miks mellem asiater og sorte. Jeg havde også hvide venner, men når du vokser op i Toronto, den mest multietniske by i verden, så er racisme altså ikke det samme problem som i resten af verden, skriver Negreanu , som i øvrigt selv er rumænsk-canadier ...

Annonce: Spil poker