SMS Tip

Vejret i dag:

Sådan følger du kampen om de 43 mio.

I aften kl. 21 dansk tid genoptages spillet i verdens største pokerturnering, hvor der spillet om en førstepræmie på 8,5 millioner dollar

14:11 - 07. nov. 2009 | Jonas Hüttel

I aften går det løs igen på det udskudte finalebord af World Series of Poker. (Foto: AP)

Sådan starter de

Sæde 1 – Darvin Moon 58.930.000

Sæde 2 – James Akenhead 6.800.000

Sæde 3 – Phil Ivey 9.765.000

Sæde 4 – Kevin Schaffel 12.390.000

Sæde 5 – Steven Begleiter 29.885.000

Sæde 6 – Eric Buchman 34.800.000

Sæde 7 – Joseph Cada 13.215.000

Sæde 8 – Antoine Saout 9.500.000

Sæde 9 – Jeff Shulman 19.580.000

For et år siden var den danske interesse for finalebordet i World Series of Poker betydeligt større end nu, fordi der sad en vis Peter Eastgate ved bordet.

Set med internationale briller er finalebordet i år endnu større, fordi pokersuperstjernen Phil Ivey er med i opløbet.

Desværre ser det ud til, at der ligesom sidste år ikke bliver livestreamet fra turneringen. Mest af alt fordi amerikanske ESPN satser hårdt på sin dækning, og i det nye format, hvor afgørelsen udskydes fra juli måned til november, først hyper finalebordet med ugentlige udsendelser hele efteråret, og så sender to timers sammendrag aftenen efter afgørelsen.

Men hvis man sidder foran en computer lørdag aften, nat eller søndag morgen, er der stadig muligheder for at følge med nogenlunde live.

Mest anbefalelsesværdige blog er for dækning hånd for hånd er PokerNews.

Det er dog også værd at holde øje med PokerStarsblog, hvis ene engelske skribent på plads i USA har en temmelig lun humor.

Alternativ kan man følge med på Bluff Magazines netradio, som sender live.

Alt om finalebordet

Hvis du vil vide mere om finalebordet kan du her læse miniportrætter af de ni deltagere.

Gus Hansen har i sine seneste klummer på ekstrabladet.dk beskrevet personen Phil Ivey, og hvordan danskeren ser sin kammerats chancer.

Bookmakerne giver her sit bud, som ikke stemmer helt overens med pokerfans, og her kan du kigge med på ESPN for nyligt sendte et sjældent blik ind i Phil Iveys temmelig syge hverdag.

Peter Eastgate er også i Las Vegas for at følge finalebordet, og den danske pokerverdensmester gav i sin seneste blog på ekstrabladet.dk sit besyv med.

Det tekniske

Kortene er i luften fra klokken 12 i Las Vegas, hvilket er kl. 21 i Danmark, og spillerne fortsætter til de er to. Herefter holders der pause til mandag, hvor de to resterende spillere kæmper om titlen og førstepræmien på 8,5 millioner dollar.

De begynder på level 33, hvor blinds hedder 120.000/240.000 med 30.000 i ante. Dog går der kun syv minutter og 16 sekunder, før det er tid til level 34 med 150.000/300.000 i blinds og 40.000 i ante. Hvert level derfra er så de normale to timer.

I første hånd sidder chipleaderen Darvin Moon på knappen, mens James Akenhead og Phil Ivey har fornøjelse af henholdsvis small og big blind.

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Img