Indlæser...

Årtiets største pokerhænder

Amerikanske ESPN har listet World Series of Pokers største hænder fra 2000-2009. Se de mest mindeværdige her

18:13, 19. jan 2010 | Jonas Hüttel

Annonce

Annonce

Pokerskribenten Bernhard Lee har for den amerikanske sportskanal ESPN begået en liste over de mest mindeværdige hænder fra World Series of Pokers i det seneste årti. Hele listen plus boblere kan ses her.

Hænderne nedenunder er et lille udvalg, som i halvdelen af tilfældene viser, at poker skam også gælder om at være heldig i de rigtige situationer. Der er et par grumme suckouts imellem.

Moon vs. Kopp (2009)

Den nyeste hånd på listen stammer fra sommerens WSOP. 12 spillere er tilbage, og to spillere er klare chipleadere: Billy Kopp og Darvin Moon. Lige indtil Billy Kopp laver en kæmpe hjerneblødning. Med blinds $120.000/$240.000 og anter på $30.000 raiser Kopp under the gun til $600.000 med 5d-3d. Moon kalder fra small blind som den eneste med sin Qd-Jd.

Floppet hedder: Kd-9d-2d, så begge sidder nu med en flush. Her går de to kæmpestacks så i krig. Moon check-caller først et bet på $750.000. Turn: 2h, og igen checker Moon, hvorefter Kopp byder $2 millioner. Denne gang checkraiser Moon til $6 millioner. Mod den eneste spiller, der kan slå ham ud af turneringen, og som dag efter dag har vist nuts op, vælger Kopp at re-raise all-in for cirka $20 millioner og forvandle sin babyflush til et bluff.

Skovhuggeren Moon vrider sig, men ender med at calle på trods af, at han kun sidder med den næststørste flush på et parret board. Derfra var Moon med sit kæmpe chiplead så godt som sikret en topplacering endte med at tabe heads up til Joe Cada.

'Jesus' suger ud (2000)

Den ældste hånd på listen stammer fra 2000, hvor Chris 'Jesus' Ferguson er heads up om titlen mod legenden TJ Cloutier. Mange kender den formentlig ikke, da den foregik før poker fik så stor bevågenhed. Ferguson havde et stort chiplead, da de to spillere begyndte deres heads up, men da den afgørende hånd udspiller sig, er de næsten lige.

Til slut rykker TJ all-in med Ad-Qc, og efter længere tid i boksen ender Ferguson med at calle med As-9c. Før floppet er TJ godt 71 procents favorit til at vinde, og idet flop og turn bringer Kc-4h-2h-Kh kan Ferguson mest af alt håbe på en splitpot.

På floden sejler dog en nier ind, og Chris 'Jesus' Ferguson bliver mester på et suckout og forviser samtidigt TJ til sin andenplads nummer to i World Series of Pokers hovedturnering.

'El Matador' knækker spidserne (2001)

Året efter blev World Series of Poker Main Event også afgjort på en speciel måde, om end det nu ikke var så stort et bad beat, som kommentatoren kunne få det til at lyde som. Faktisk er det coinflip på floppet.

Carlos Mortensen og Dewey Tomko ender all-in på et board, der hedder Jd-10c-3c. Tomko kan vise As-Ah, mens Carlos Mortensen med sin Kc-Qc har et farvetræk plus et åbenendet straight-træk.

Treeren på turn fjerner to outs for Mortensen, men med en nier på river sikrer han sig mesterskabet.

Moneymaker vs Ivey (2003)

I 2003 blev Phil Ivey finaltable-bubbleboy efter denne uforglemmelige hånd mod en vis Chris Moneymaker.

Revisoreren fra Tennessee raiser til $60.000, mens Ivey kalder med 9s-9h. Dealeren giver Moneymaker føringen med floppet: Qs-Qh-6s, men efter Ivey bare betaler Moneymakers bet på $70.000, sker der ting og sager på turn, som er en nier.

De to kamphaner ender all-in med Iveys fulde hus mod Moneymakers trips, men amatøren klonker ganske flot et es på river. Først sidste år lykkes det Phil Ivey at ramme finalebordet ved WSOP's main event.

Moneymaker vs. Farha (2003)

Hånden kan ses øverst i denne artikel og må ride Sam Farha som en mare resten af sit liv. Havde han callet var amatøren færdig, og Farha har siden udtalt, at Moneymakers move lignede et kikset farvetræk, men at han ikke ville tage chancen, da han regnede med at kunne udspille internetspilleren senere i deres duel.

Det skulle som bekendt ikke lykkes.

Kommentatoren Norman Chad kalder Moneymakers move for 'århundredets bluff'. Muligvis får han ret, men der er vist ingen tvivl om, at det er årtiets største bluff.

Annonce: Spil poker