Indlæser...

Freeroll til en million dollar

World Series of Poker donerer en million dollar til dette års 'Tournament of Champions'

17:46, 15. mar 2010 | Jonas Hüttel

Peter Eastgate spillede med i den tilsvarende turnering sidste år - der fik vinderen en bil. Turneringen talte dog ikke som en 'Tournament of Champions', men var en turnering for alle tidligere vindere af WSOP's hovedturnering. (Foto: Joe Giron)
Peter Eastgate spillede med i den tilsvarende turnering sidste år - der fik vinderen en bil. Turneringen talte dog ikke som en 'Tournament of Champions', men var en turnering for alle tidligere vindere af WSOP's hovedturnering. (Foto: Joe Giron)

Annonce

Annonce

Til dette års 'Tournament of Champions' har World Series of Poker besluttet at gå i lommerne og finde en million dollar frem til præmier, hvilket er lidt af en forbedring i forhold til sidste år, hvor den tilsvarende gratisturnering havde en bil i førstepræmie.

Som vanligt bliver der tale om en invitationsturnering - til sommer med 27 spillere - men udvælgelsen er lidt anderledes en normalt.

Fem spillere er sikre deltagere. Det drejer sig om Annie Duke, Mike Matusow, Mike Sexton, Joe Cada og Barry Shulman. De tre første har tidligere vundet 'Tournament of Champions', og de to sidste er regerende mestre af henholdsvis World Series of Poker Main Event og World Series of Poker Europe.

To spillere bliver enten inviteret eller kvalificerer sig gennem WSOP.

Stem på din favorit

De resterende 20 deltagere bliver fundet via en afstemning på wsop.com.

For at kunne modtage stemmer skal man dog have vundet en WSOP-turnering.

Med andre ord har fire danskere en chance for at komme med. Peter Eastgate står nok med de bedste chancer, mens Jesper Hougaard, Theo Jørgensen og Jan V. Sørensen må regnes som longshots.

Stem selv her.

Annonce: Spil poker