Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Gevinster for 258 millioner kroner

Den 10. udgave af online-VM i poker blev rekordgod for danske spillere

Seneste i Poker

Mest læste i Poker

Seneste i EKSTRA

 

Den 10. udgave af World Championship of Poker (WCOOP) blev en mindeværdig affære for danske pokerspillere.

Thomas 'Kallllle' Pedersen kan skrive sig ind i pokerhistorien som den første danske vinder af WCOOP Main Event, der også lige gav den største online-turneringsgevinst nogensinde vundet af en dansk pokerspiller.

Men allerede før den 28-åriges store triumf var der tale om et stort WCOOP set med danske øjne.

Både Frederik Brink Jensen og 'Mortholmes' vandt turneringer, hvilket med Thomas Pedersens sejr i hovedturneringen næsten fordobler den samlede danske WCOOP-saldo gennem årene. Syv danskere er nu indehaver af et WCOOP-bracelet.

Samtidig var Jannick 'EDWARDHOPPER' Wrang også tæt på en sejr med en runnerup-placering i en $1050-turnering.

Læs også:

Frederik Brink triumferer til online-VM

Sjette danske triumf til online-VM

Overskud efter 1400 timer på jobbet

Årets WCOOP var naturligvis mærket af det amerikanske forbud mod onlinepoker.

Sidste år gav hovedturneringen $2.278.097,50 i førstepræmie til Tyson 'POTTERPOKER' Marks mod ca. $1.200.000 til Thomas Pedersen (efter en deal) i år.

Russerne kommer

Gennem de 62 turneringer blev der dog stadig uddelt for ca. 258 millioner kroner i præmier.

I alt 24 forskellige lande hjemtog et WCOOP-bracelet med Rusland som bedste nation (ti sejre) foran Storbritannien (otte sejre).

WCOOP-rangslisten blev vundet af spanske ‘2FLY2TILT’ (præsterede fire finaleborde) efterfulgt af ‘Big_Nemo’ fra Canada (flest cashes 17 stk.) og Team Proen Daniel Negreanu.

For sin tredjeplads får Negreanu et buyin til forårets SCOOP Main Event og et chipsæt - særligt den sidste gave skal han nok blive glad for ...

Ovenfor kan ses det afsluttende Inside WCOOP tv-show, hvor Nick Wealthall og Joe Stapleton afrunden turneringsserien og bl.a. taler med ‘2FLY2TILT’ og Daniel Negreanu.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik