Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Danmarksmesteren på WPT finalebord

Simon Ravnsbæk har endnu engang fundet storformen frem og er på finalebordet ved World Poker Tour Venice Grand Prix i Italien

08:46, 09. feb 2012 | Spilredaktionen

Simon Ravnsbæk er chipleader på det uofficielle finalebord ved WPT Venice Grand Prix i Italien. (Foto: Ekstra Bladet)
Simon Ravnsbæk er chipleader på det uofficielle finalebord ved WPT Venice Grand Prix i Italien. (Foto: Ekstra Bladet) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Der var 155 pokerspillere som havde valgt at deltage ved WPT Venice Grand Prix i Italien, heriblandt var 2010 danmarksmesteren Rasmus Nielsen og den regerende danmarksmester Simon Ravnsbæk. Desværre gik det ikke for Rasmus Nielsen, men der er håb for en dansk sejr, da Simon Ravnsbæk i aftes spillede sig på det uofficielle finalebord som chipleader.

Læs også: Ravnsbæk vandt poker-DM

Vejen mod finalebordet har ikke været lige til. Det har været en stor chip rutsjetur de sidste 3 dage i WPT Grand Prix i Italien for Simon Ravnsbæk, men lige meget hvor langt nede i chips Simon Ravnsbæk har været, formåede danmarksmesteren at komme op i chips igen og sluttede helt i front.

Det officielle finalebord for WPT, hvor tv optagelserne begynder, består kun af seks personer, så der i WPT terminologi pt. kun tale om et uofficielt finalebord, men det ser godt ud for Simon Ravnsbæk der måske kan tilføje WPT titlen til samlingen inden dagen er omme.

Hvis Simon Ravnsbæk går hele vejen, vil han udover titlen modtager 302.065 dollar (1.7 mio. kr.) som vinder af turneringen. I WPT sammenhæng kan man ikke komme udenom at nævne Gus Hansen, da WPT var med til at skabe hans navn, hvor han er blevet en legende med hele syv finaleborde og tre WPT titler.

Når spillet genoptages senere i dag er det med Simon Ravnsbæk, som chipleader og han har i øvrigt den fordelt at have position på de spillere som har de største chipcount.

Chipcount:

Sæde 1: Andrea Dato: 726.000

Sæde 2: Simon Ravnsbæk: 795.000

Sæde 3: Andrea Carini: 430.000

Sæde 4: Rinat Bogdanov: 201.000

Sæde 5: Gianluca Trebbi: 474.000

Sæde 6: Jeremie Sochet: 402.000

Sæde 7: Jason Wheeler: 699.000

Sæde 8: Alessandro Longobardi: 783.000

Sæde 9: Massimo Mosele: 163.000

Annonce