Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Dansk triumf til 2,3 mio. kroner

Morten Lihn Christensen vandt WPT Wien

Seneste i Poker

Mest læste i Poker

Seneste i EKSTRA

 

Danske pokerspillere er inde i en stime, der leder tankerne tilbage på jubelåret 2008, hvor der stort set ikke kunne spilles en pokerturnering et sted i verden uden en dansker gjorde sig bemærket.

Efter tre danske sejre i træk i på European Poker Tour var turen kommet til succes på den ældre World Poker Tour (WPT).

På dansk jord til Danske Spils WPT Regional-turnering på Casino Munkebjerg lykkes det ikke at få en dansker helt til tops, men det gjorde det til gengæld på udebane i Wien og i en rigtig WPT-turnering.

Læs også: Se også: Amerikaner snød danskerne på Munkebjerg

Foran 395 modstandere vandt Morten Lihn Christensen søndag aften sin allerførste store liveturnering og den fjerde store danske sejr siden slutningen af februar.

Live er Morten Lihn Christensen kun noteret for nogle ganske små resultater i sideturneringer tidligere på året til PokerStars Caribbean Adventure og EPT Deauville. Det er primært online som eksempelvis 'skipper-dawn', han har vist sine færdigheder. Blandt andet blev han sidste år nummer to i en af Microgamings (NordicBet, Ladbrokes, Unibet m.fl.) store kvartalsturneringer til en halv million kroner.

Sjette danske WPT-vinder

På finalebordet slog danskeren blandt andre canadieren Ben 'NeverScaredB' Wilinofsky, der vandt den seneste udgave af EPT Berlin. Sejren gav ca. 2,3 millioner kroner.

Læs flere detaljer fra finalebordet i World Poker Tours officielle blog.

Dermed skriver Morten Lihn Christensen sig ind som den sjette danske vinder på World Poker Tour.

Læs også: Se også: De ti største danske WPT-præstationer

Gus Hansen har vundet tre gange, mens Rehne Pedersen, Christian Grundtvig, Casper 'Dalle' Dahl-Hansen og Theo Jørgensen alle har vundet en enkelt.

€3500 World Poker Tour Wien

1. Morten Lihn Christensen $410.519

2. Konstantin Tolokno $251.166

3. Benjamin Wilinofsky $161.003

4. Ognjen Sekularac $111.095

5. Goswin Siemsen $82.106

6. Norbert Szecsi $64.318

***

27. Jeppe 'JC' Nielsen $12.078

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik