Set fra et økonomisk synspunkt var det ikke nogen videre god idé for Gus
Hansen at købe sig ind igen i den store highroller-turnering til EPT Grand
Final i Monaco. For anden dag i træk kostede det ham indskuddet på hele
€100.000.
Europas dyreste pokerturnering nogensinde tiltrak en broget flok af pokerproffer og forretningsfolk på i alt 38. Fordi det var muligt at købe sig ind i turneringen igen i de første otte levels endte turneringen med i alt 45 indskud.
Det giver en førstepræmie i super-highroller-turneringen på €1.640.000, hvilket svarer til godt 12 millioner kroner.
Læs også:
Se også: Gus og Ivey klar til super-highroller
Se også: Europas dyreste pokerturnering
Før Gus Hansen satte sig til bordet på dag to gav han nogle ord med på vej til Pokernyhederne.com om, hvorfor han fandt yderligere €100.000 op af lommen.
- Det er ingen hemmelighed, at jeg har klaret mig rigtig fint gennem det sidste meget lange stykke tid. Selvfølgelig har jeg ikke spillet så meget på online-fronten, men jeg har været glad for mit spil. Selv om jeg har taget nogle pauser også fra online, så synes jeg egentlig, jeg har holdt spillet ved lige og kan holde trit med de andre spillere i feltet, siger Gus Hansen.
- Og ligesom de fleste andre, der har købt sig ind her, synes jeg nok, at jeg er liiiiiige end tand bedre en gennem snittet, griner han.
Men det blev som sagt ikke denne gang, at 'The Great Dane' fik vist sine evner ved pokerbordet ...
Få løbende fra turneringen i PokerStarsblog.
