Danske pokerspillere har stadig det første finalebord til gode til sommerens
World Series of Poker (WSOP).
Formkurven går dog den rigtige vej.
I weekenden blev Mickey 'mement_mori' Petersen noteret for det hidtil bedste danske resultat denne sommer i Vegas.
Til WSOP event #28 ($2500 No-limit hold'em / Four Handed) nåede den i London-bosatte danske turneringsgrinder en 10. plads, hvilket udbetalte $25.252 eller ca. 150.000 kroner.
Canadiske Timothy Adams tog sig af sejren og de i $392.476 i førstepræmie.
Læs mere om afslutningen på WSOP.com.
Hurtig exit
Heldet fulgte dog ikke Mickey Petersen ind i nattens $1000 hold'em-turnering. Danskeren tabte hovedparten af sin stack med AA mod A8 (all-in før floppet) og faldt kort efter af med AQ med AJ.
Heller ikke Lars Bønding kunne få sine esser til at holde hjem i en hånd mod 99, og han er endnu en gang ikke videre til dag to.
