Hvis det havde været i onlinepoker, ville Phil Ivey formentlig blive beskyldt
for at snyde. For det, den 35-årige amerikaner har gang i til World Series
of Poker (WSOP), er temmelig ufatteligt.
Ganske vist har han endnu ikke føjet sit niende WSOP-armbånd til samlingen, men han giver i hvert fald sig selv chancen. Natten til tirsdag nåede Phil Ivey i $10.000 HORSE-turneringen sit fjerde finalebord denne sommer. Efter exit på femtepladsen kvitterede han med dette tweet:
- Nåede fjerde finalebord, kom til kort, men der er stadig masser af tid tilbage til WSOP. GL (held og lykke) til de resterende spillere --PI.
Finaleklar igen
Herefter gik han direkte videre til event #35 ($3000 Mixed hold'em), hvor Ivey allerede var forhåndsregistreret og havde spillet i enkelte pauser fra den anden turnering.
Og manden, som af sine highstakes-kollegaer regnes for at være verdens bedste allround pokerspiller, er nu klar til sommerens femte WSOP-finalebord. Her sidder han ganske vist med en af de mindre stakke, men chancen for at gå hele vejen er der naturligvis stadig.
Læs også:
Se også: Hellmuth når det magiske dusin
Se også: Livepoker er noget fusk
Efter sit 13. WSOP-armbånd og ligeledes fremragende WSOP finder navnebroderen Phil Hellmuth roser frem på Twitter:
- Ham Phil Ivey er ret god!
Finalebordet går i gang ca. kl. 23.00 dansk tid og kan følges i WSOP.com's blog samt på livestream.
WSOP event #35: $3000 Mixed hold'em (Limit/No-Limit)
Sæde 1: Chris Tryba (USA) 347.000
Sæde 2: Salman Behbehani (Storbritannien) 253.000
Sæde 3: Michael Foti (USA) 105.000
Sæde 4: Michael Gathy (Belgien) 418.000
Sæde 5: Joep van den Bijgaart (Holland) 605.000.
Sæde 6: Erik Cajelais (USA) 368.000
Sæde 7: Phil Ivey (USA) 169.000
Sæde 8: Samuel Golbuff (USA) 526.000
Sæde 9: Brent Wheeler (USA) 158.000
393 spillere deltog
