Persondata politik

Ivey fik ram på Gus

Danskeren hurtigt ude af $50.000-turneringen 'The Poker Players Championship'

« Forrige
Næste »

Seneste i Poker

Mest læste i Poker

Seneste i EKSTRA

 

Gus Hansen har alle muligheder for at være veludhvilet og topmotiveret til sommerens poker-højdepunkt: One Drop-turneringen med en million dollar i buyin. Det bliver i hvert fald ikke deltagelsen i $50.000 Players Championship, som kommer til at koste nattesøvn de næste dage.

Kurven for danskerens chipstack gik den forkerte retning hele dagen, og sidste ende blev han sendt ud af turneringen i en limit hold'em-hånd mod Phil Ivey.

Læs også: Se også: Gus: Derfor bruger jeg seks mio. på én turnering

Det endelige deltagerantal i eliteturneringen sluttede på 108 mænd og for første gang ingen kvinder. De helt døde penge i feltet er svære at få øje på. Tag Gus Hansens startbord på andendagen og prøv at spotte en decideret fisk ...

Hård modstand
Bordet bestod foruden Gus Hansen af Daniel Alaei (highstakes-spiller, som samtidig har tre WSOP-armbånd), Ville Wahlbeck (finsk highstakes-spiller og mixedgame-specialist), Anton Allemann (schweizisk highstakes-spiller og tidligere Team PokerStars Pro), Matthew Glantz (to tidligere finaleborde til $50.000 borger for kvaliteten), Brian Rast (forsvarende mester), Daniel Negreanu (nummer tre på alletiders pengeliste i turneringer) og Phil Ivey (verdens bedste allround pokerspiller).

Her får man næppe lov til at køre bordet over.

Læs også: Se også: Hellmuths bitre andenplads

Før dag tre af fem er feltet reduceret til 62 spillere. Blandt andre Mike Sexton, Juston Bonomo, Andrew Robl, David Bach (2009-mesteren), Ville Wahlbeck, Jonathan Duhamel og Daniel Negreanu måtte også lade turneringslivet på andendagen.

Forrest i kampen om det eftertragtede Chip Reese-trofæ og de $1.451.527 i førstepræmie er Andy Bloch efterfulgt af Abe Mosseri og John Monnette. Sidstnævnte ligger nummer to efter Phil Ivey i kampen om at blive årets WSOP-spiller.

Læs flere chipcounts på WSOP.com

$50.000 'Poker Player's Championship'

2006: Chip Reese (USA) $1.716.000 - 143 deltagere

2007: Freddy Deeb (USA) $2.276.832 - 148 deltagere

2008: Scotty Nguyen (USA) $1.989.120 - 148 deltagere

2009: David Bach (USA) $1.276.806 - 95* deltagere

2010: Michael Mizrachi (USA) $1.559,046 - 116 deltagere

2011: Brian Rast (USA) $1.720.328 - 128 deltagere

* ingen tv-dækning

---

2006-2009 blev turneringen spillet som H.O.R.S.E. (Hold'em (limit), Omaha Eight or better, Razz, Stud, Stud Eight or Better)

Siden 2010 bliver den spillet som 8-game (HORSE-varianterne plus 2-7 Triple Draw, NL hold'em og Pot-limit Omaha)

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik