Den olympiske tennisturnering bliver uden Rafael Nadal, da verdens nummer tre
har måttet melde afbud på grund af problemer med sit knæ. I stedet kan han
så kaste sig over sin nyeste hobby: poker.
Først på sommeren skrev den 26-årige spanier kontrakt med PokerStars, som vil forsøge at gøre deres nye spanske ambassadør til en habil pokerspiller. I dette interview med den velartikulerede journalist og Team PokerStars Pro Vicky Coren, fortæller Nadal lidt om sine pokertanker.
Du er vant til tennis, hvor du er den bedste i verden. I poker er du det ikke endnu?
- Og det bliver jeg ikke, griner Nadal.
Gør det noget, at du ikke er den bedste?
- Nej, slet ikke! Jeg har ikke noget imod at være nummer 200 i verden, men jeg prøver altid mit bedste, lige meget hvad jeg laver. Selv hvis jeg spiller golf med vennerne, prøver jeg meget hårdt at spille mit bedste, så med denne nye pokeroplevelse er jeg sikker på, at jeg bliver tilfreds, hvis jeg bare bliver lidt bedre for hver dag, siger han.
Læs også: Se også: Nadal går til pokerbordet
Hvilke mentale færdigheder, som er vigtige i tennis, kan du tage med dig til et spil som poker?
- Du skal i hvert fald være passioneret og meget fokuseret, da det ikke er en sport om procentdele. Du skal vide et par ting - eller måske lidt mere end et par - for at handle rigtigt hele tiden. Du skal også have god selvkontrol, ligesom i tennis. Der er nogle fællestræk, siger spanieren.
I gang med lektionerne
Rafael Nadal kommer også i interviewet også ind på nogle af sine egne forbilleder, og her skiller især en sig ud.
- Jeg beundrer mange sportsudøvere, men når det kommer til sport, har jeg altid elsket Tiger Woods' mentalitet på golfbanen. Jeg har altid elsket hans øjne, når han skal slå det afgørende put. Man kan se på hans stærke ansigt, at han tror på, han vil gøre det, siger Rafael Nadal.
Han fik sin første pokerlektion for et par uger siden, og her kan man se, hvordan man ikke skal spille et par firere ...
