Persondata politik

Gus klar til pervers poker

'High Stakes Challenge' i Macau er udsolgt to dage før starten

Seneste i Poker

Mest læste i Poker

Seneste i EKSTRA

 

De sidste par år har budt på en række pokerturneringer med decideret perverst høje indskud.

Aussie Millions har to gange afholdt 250.000 australske dollar-turnering, World Poker Tour byder på en $100.000-turnering, og European Poker Tour har indført en fast highroller med 50.000 euro i indskud og mulighed for re-entry. Under sommerens World Series of Poker blev det hele så toppet med den en million dollar dyre 'The Big One for One Drop'.

Læs også: Se også: Et trick til 108 millioner kroner

I Asiens poker-centrum Macau vil de nu også lege med.

Fredag går 'High Stakes Challenge' i gang i den kinesiske kasinoby, hvilket uden sammenligning er verdens dyreste turbo-turnering. Den skal afvikles på én dag, og buyin er potente to millioner Hongkong-dollar - svarer til halvanden million danske kroner - med mulighed for et enkelt rebuy.

Alt udsolgt

To dage før de første kort er i luften, kan turneringen meddele om alt udsolgt, da 80 spillere har forhåndsregistreret. Det skriver Asian Poker Tour-direktøren Tom Hall på det amerikanske pokerforum 2+2.

Læs også: Se også: Gus tabte pot på 12 millioner kroner

Gus Hansen er i Macau og klar til denne omgang perverse poker sammen med pokerprofiler som Phil Ivey, Tom Dwan, Brian Rast, Erik Seidel, Joe Hachem, Nam Le, John Juanda, Johnny Chan, Sam Trickett og Andrew Robl. Over 40 lokale spillere har også fundet de mange penge frem til at købe sig ind i Asiens dyreste pokerturnering.

Se også: Se også: Vind verdens bedste Las Vegas-rejse

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik