Persondata politik
Poker

Theo stiler mod anden WPT-sejr

Tre borde tilbage i den franske World Poker Tour-turnering

« Forrige
Næste »

Seneste i Poker

Mest læste i Poker

Seneste i EKSTRA

 

Aviation Club i Paris gør tydeligvis noget godt for Theo Jørgensen. Her vandt den danske pokerpro sin største turneringssejr, i weekenden blev det til en tredjeplads i en €5000-sideturnering, og nu er finalebordet inden for rækkevidde i World Poker Tour Grand Prix de Paris.

I løbet af fredagen skal de tilbageværende 24 spillere reduceres til lørdagens finalebord.

Theo Jørgensen ligger midt i feltet med en chipstack på 201.500. En overgang var han ellers i top-tre med over 400.000 chips, men det kostede da den normalt aggressive dansker lige skulle forsøge at afvige fra sin nye meget stramme stil. Bluffet gik ikke, og så var halvdelen af chipsene væk.

Skulle Theo Jørgensen gå hele vejen og snuppe førstepræmien på €400.000, vil det være hans anden WPT-triumf. Samme chance har finske Juha Helppi, som også er klar til dag fire.

Pengene er nået
Den tyske turneringshaj Philipp Gruissem leder feltet an med over en million chips foran sig.

Spillerne er på nuværende tidspunkt i pengene og sikret minimum €15.065 i gevinst.

Fuld chipcounts findes i World Poker Tours blog, hvor man også finder live-opdateringer fra turneringen fredag eftermiddag og aften. Theo Jørgensen opdaterer ligeledes løbende på sin facebook-side.

Se PokerNews' interview med Theo Jørgensen fra tidligere på ugen (på engelsk)

Præmiepenge: WPT Paris

1. €400.000

2. €264.600

3. €170.065

4. €125.775

5. €95.615

6. €75.765

7. €62.575

8. €50.010

9. €37.640

10.-12. €27.445

13.-15. €22.595

16.-18. €19.240

19.-21. €16.835

22.-24. €15.065

25.-27. €13.305

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik