Natten til mandag stod det klart, at Thomas 'Kallllle' Pedersen ikke kommer
til at genvinde sin onlineverdensmesterskab i poker. Aarhusianeren var
naturligvis med i det 1825 mand store felt, men måtte se sig slået ud med
uforrettet sag længe før, det begyndte at blive interessant.
Syv danskere har stadig chancen for at gå i 'Kalles' fodspor og vinde World Championship of Online Pokers (WCOOP) hovedturnering.
De er alle blandt de 245 spillere, som overlevede førstedagen i verdens største onlineturnering.
Læs også:
Se også: Sådan dominerer man et finalebord
Se også: Dansker vinder online-VM i poker
Med et indskud på $5200 er WCOOP Main Event lige så dyr som mange store liveturneringer. Ude i den virkelige verden er det bare meget få steder, at 1825 pokerspillere dukker op til samme turnerning.
Når spillet genoptages kl. 20.30 dansk tid begynder kampen om at undgå boblen. Der er nemlig kun penge til de 225 bedste.
Vinderen kan se frem til en præmie på $1.612.844, hvilket svarer til lige godt ni millioner kroner.
Se flere detaljer fra dag et i PokerStarsblog.
Danskere klar til dag to
68. Thomas 'Thilde_123' Elmkjær 189.222
73. Alexander 'AlexKP' Petersen 181.262
77. Mickey 'mement_mori' Petersen 174.331
78. Morten 'Houbanan' Hougaard Jespersen 173.721
97. 'Kakalala' 145.944
109. Karsten '2PairWind' Nielsen 136.644
186. Jesper 'KipsterDK' 65.139
