Danske pokerspillere er i stor stil gået i en bue uden om World Series of
Poker (WSOP) Europe i Cannes.
Danmarks første vinder til WSOP Europe, Jesper 'Kipster' Hougaard, dukkede dog op i går til event #6 (€1650 Six-Handed Pot-Limit Omaha). Hen på aftenen måtte den snart 29-årige dansker dog sande, at det ikke blev til endnu et bracelet til samlingen i denne omgang.
Jesper Hougaard vandt i 2008 en NL hold'em-turnering til WSOP Europe. Siden har Theo Jørgensen og Gus Hansen gjort ham kunststykket efter.
Få deltagere
I det hele taget er der bling-bling billigt til salg i det sydfranske, hvor
turneringerne ikke just har været et tilløbsstykke.
Eksempelvis stillede kun 96 mand op til event #5 (€10.450 Mixed Max NL Hold'em). Her fører Brandon Cantu et felt på 16 an. Phil Hellmuth, Jennifer Tilly og Marvin Rettenmaier er blandt forfølgerne.
€10.450-hovedturneringen går i gang lørdag.
