57 danskere troppede op til andendagen af den store World Poker Tour-turnering
på Casino Copenhagen med drømmen om at vinde. Det antal er allerede kraftigt
reduceret på dagens første levels, hvor den ene shortstack røg efter den
anden.
Pengepræmierne, lørdagens finalebord og førstepræmien på 1,2 millioner kroner ligger dog stadig et stykke ude i fremtiden. De 141 spillere, som var klar ved starten af dag to, skal først reduceres til 27, før alle er sikret gevinst.
Med så mange danskere tilbage i feltet bør flere nå finalebordet, ligesom der er gode chancer for den syvende danske WPT-vinder.
Sådan følger du med
Lørdagens finalebord streames live her på ekstrabladet.dk. Turneringen kan
indtil da følges i den officielle World
Poker Tour-blog, ligesom interesserede kan følge med fra railen på
førstesalen af Casino Copenhagen - det koster den normale entre.
Præmiepenge: Danske Spil & PartyPoker WPT Copenhagen
1. 1.200.000 kroner (plus et $25.000-sæde til WPT-finalen i Las Vegas)
2. 800.000 kr.
3. 545.000 kr.
4. 400.000 kr.
5. 300.000 kr.
6. 240.000 kr.
7. 203.000 kr.
8. 160.000 kr.
9. 120.000 kr.
10.-12. 89.000 kr.
13.-15. 72.000 kr.
16.-18. 62.000 kr.
19.-21. 54.000 kr.
22.-24. 48.000 kr.
25.-27. 42.000 kr.
