En søndag eftermiddag, aften og nat foran computeren blev ganske givtig for
den danske PokerStars-spiller 'sneker'.
Han eller hun havde først gang i en række $8,16 hyper-turboer for at kvalificere sig til Sunday Warm-up, hvilket resulterede i to buyins a $215 og tre min-cashes.
Den ene af de to indskud kunne ikke være brugt meget bedre. 13 og en halv time efter første sæde var i hus, blev den oprindelige indsats på $8,16 nemlig vekslet til en tredjeplads i Warm-up'en.
Med 3499 deltagere var den $57.733,50 værd, hvilket svarer til 337.000 kroner.
Danskeren er anonym, men må regnes som minimum en seriøs hobbyspiller.
Ifølge OfficialPokerRankings.com er 'sneker' en vindende spiller med samlede cashes på $200.000. Tredjepladsen i Sunday Warm-up er klart største resultat, men gennem de senere år er det blevet til flere i størrelsesordenen $4000-$6000.
Sejr til Toft
Natten til søndag bød på endnu et stort dansker-resultat.
I 'The Bigger $109' slog den nordjyske pro Casper 'Catostar' Toft et felt på 3025 modstandere.
Læs også: Se også: Ny vanvittig dobbelt-triumf til Ravnsbæk
Førstepladsen i den turnering var $47.659,79 værd - eller ca. 278.000 kroner.
PokerStars Sunday Warm-Up 18. november 2012
1. Jason 'jakoon1985' Koon (Canada) $109.869,77
2. jurata_PL (Polen) $81.876,60
3. sneker (Danmark) $57.733,50
4. hasuzlasu (Polen) $40.238,50
5. TryToExploit (Polen) $29.741,50
6. Veritas0086 (Tyskland) $22.743,50
7. pasty71 (Storbritannien) $15.745,50
8. papafast1 (Storbritannien) $8747,50
9. buckguy2200 (Mexico) $5598,40
3499 deltagere a $215
