Persondata politik

Danmarks nye pokerchef

Den 34-årige pokerprof Michael Eriksen vandt titlen i Danske Spils store Las Vegas-promotion

  • Michael Eriksen (t.h) får overrakt Pokerchef-trofæet af Danske Spils pokermanager Peter Holst (t.v.). (Foto: Danske Spil)
« Forrige
Michael Eriksen (t.h) får overrakt Pokerchef-trofæet af Danske Spils pokermanager Peter Holst (t.v.). (Foto: Danske Spil)
1 af 2
Næste »
 

Talent fornægter sig ikke. Heller ikke ved pokerbordene.

Så det var ikke en kæmpe overraskelse, at Michael Eriksen løb med titlen som Danske Spils 'Pokerchef'. Den 34-årige fynbo var en af de mest erfarne deltagere på Danske Spils store promotion, som sendte 18 pokerchefer en uge til Las Vegas.

Turen handlede lige så meget om at opleve gambler-paradiset som om at spille kort, og feltet af pokerchefer var et miks lige fra modne hobbyspillere til yngre proffer som Michael Eriksen, så dybt ind i turneringen havde han en fordel alene i kraft af sin rutine.

For seks år siden opgav fynboen sin stilling som afdelingsleder og gjorde poker-hobbyen til sin fuldtidsbeskæftigelse. Til dagligt foregår det online med mange turneringer samt både sit-and-go's og heads-up sit-and-go's med buyin fra $50-$1000 som sine hovedspil. Pladsen til Las Vegas var vundet ved at være den spiller hos Danske Spil som rakede mest på en måned.

Mangler en søndagssejr
Efter at have været bosat tre år i Australien vendte han sidste år hjem til Danmark, og der er ingen planer om at opgive det risikable erhverv. Derimod er der stadig masser af plads i pokalskabet og på bankkontoen trods Pokerchef-titlen og en fortid som blandt andet elite-bordtennisspiller.

- Jeg mangler en stor søndagssejr online, og så vil jeg gerne ud og spille nogle store liveturneringer igen. Jeg prøver nok at kvalle til World Poker Tour København og spiller i hvert fald nogle sideting til WPT'en, siger Michael Eriksen.

Det var anden gang, Michael Eriksen var i Las Vegas. I 2007 tilbragte han en måned i byen til World Series of Poker, hvor det blev til to store events inklusiv et enkelt cash i $5000 six-max-turneringen. Opholdet var kortere denne gang, men gensynet glædeligt.

- Det har været en fin tur. Godt styr på programmet og en positiv oplevelse med Danske Spil, siger Pokerchefen.

Før turen havde han også sat næsen op efter et godt resultat.

- Jeg følte, at der ville være value i det. Jeg har trods alt lidt mere rutine, liveerfaring og er vant til at spille om større summer. Mange af hobby-spillerne havde jo bare kvalificeret sig for turen skyld, konstaterer Michael Eriksen.

Måtte ændre finalen
Afviklingen af Pokerchef-finalen foreløb dog ikke helt, som Danske Spil eller pokercheferne havde umiddelbart havde drømt om. Oprindeligt skulle den have været spillet som en lukket finale med bl.a. sæder til World Poker Tour København og DM på højkant.

Den danske spillemyndighed kom imidlertid på tværs, fordi det ikke er tilladt at blande onlinepoker og en lukket finale live sammen. Så for at finde en vinder måtte deltagerne i stedet spille en $500-turnering på kasinoet 'The Venetian' og se, hvem der klarede sig bedst.

Selve turneringen blev derfor vundet af en anden dansker Tobias Seide. Han var også med på turen, men ikke som pokerchef. Sammen med Michael Eriksen og en irsk spiller indgik han en deal, der gav ca. $9000 til førstepladsen og $7000 til toeren og treeren.

Også Erik Nielsen samt Hans Mainertz, sidstnævnte vandt sin plads på turen gennem ekstrabladet.dk, nåede finalebordet i turneringen på Venetian.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik