Dumt at spille mod Gus

Highstakesspilleren Ben 'Ben86' Tollerene åbner op for godteposen i et sjældent interview

- Jeg spillede mod Gus på Rail Heaven (blinds på $500/$1000), hvor jeg alt i alt ejede en million dollar. Det er nok den dummeste bankroll-beslutning, jeg nogensinde har truffet, siger Ben Tollerene, der her ses til World Series of Poker i Las Vegas. (Foto: WSOP)
- Jeg spillede mod Gus på Rail Heaven (blinds på $500/$1000), hvor jeg alt i alt ejede en million dollar. Det er nok den dummeste bankroll-beslutning, jeg nogensinde har truffet, siger Ben Tollerene, der her ses til World Series of Poker i Las Vegas. (Foto: WSOP)

Onlinepokerens største vindere er ikke nødvendigvis dem, som fylder mest i billedet. Årets ifølge highstakesdb.com tredjestørste største vinder med en profit på over to millioner dollar er Ben 'Ben86' Tollerene.

Den 26-årige i Canada-bosatte texaner formår dog at flyve under radaren, blandt andet fordi han sjældent spiller turneringer.

I et sjældent og læseværdigt interview med highstakesdb.com fortæller amerikaneren om sin vej til onlinepokerens top.

Fra han i slutningen af 2006 satte $500 ind på en Full Tilt-konto og begyndte at spille $0,10/$0,25 NL hold'em til han et år senere var nået $2/4 og $5/10. I 2008 var rullen stor nok til at spille $10/20, og han sluttede året på taksten $25/50. Fra 2009 begyndte han så at koncentrere sig om Pot-limit Omaha.

I 2010 spillede $200/$400 og tog nogle skud mod Gus Hansen heads-up på $500/1000.

- Til at begynde med havde jeg en regel om, at jeg skal skulle have 40 buyin for at kunne spille på den takst og ramte jeg 30, skulle jeg ned i takst. Det var tidligt i min NL-karriere. Men du skal huske på, at der var mindst én fisk pr. bord. Dengang vandt man mere pr. hånd, og der var flere fisk. De folk, jeg nu anser som fisk, har vundet syv-cifrede dollarbeløb i deres karriere, siger Ben Tollerene.

- Som jeg begyndte at spille større spil, ændrede jeg reglerne til 80 buyins for at spille og 70 for at rykke ned. Da jeg begyndte på PLO, ændrede jeg det igen til 120/100 pga. af den større varians.

- Jeg har dog altid taget enkelte skud. Jeg spillede mod Gus på Rail Heaven (blinds på $500/$1000), hvor jeg alt i alt ejede en million dollar. Det er nok den dummeste bankroll-beslutning, jeg nogensinde har truffet. Jeg er nu sikker på, at jeg var tabende til ham dengang, selv om jeg var overbevist om, at han var fisken, siger Ben Tollerene.

Sulsky og Galfond er bedst
Selv om den danske highroller tager sig nogle enorme swings, så bliver han alligevel placeret som en af Ben Tollerenes skrappeste modstandere.

- I PLO skiller Sauce (Ben Sulsky) og Phil Galfond sig ud i toppen. Jeg synes også Rafi Amit (refaelamit) er en syg spiller, Jeans (Jens Kyllönen) er svær at slå, og de to drenge fra Thailand (azn_baller3 og The Liar) imponerer mig også. Gus har også en unik stil, og jeg synes, han er undervurderet især i heads-up PLO.

Hvorfor regnes Gus altid som fisken, når han spiller PLO?

- Jeg tror, han har problemer med at justere til en mere tight stil, når han spiller 6-max, hvor det ser ud, som om han er tabende, men jeg tror, han er en kæmpe vinder heads-up, siger Ben Tollerene.

Hele interviewet kan findes via dette link til highstakesdb.com.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen