Persondata politik

Ravnsbæk: Theo er den bedste live

Men nogen stor teoretiker er han ikke, mener den danske tourchef

  • Simon Ravnsbæks eneste livesejr er DM sidste år. Han har været på et par WPT-finaleborde, og det nager ham, at han endnu ikke har vundet en større udenlandsk titel. (Foto: WPT Europe)
« Forrige
Simon Ravnsbæks eneste livesejr er DM sidste år. Han har været på et par WPT-finaleborde, og det nager ham, at han endnu ikke har vundet en større udenlandsk titel. (Foto: WPT Europe)
1 af 3
Næste »
 

Kigger på man resultaterne fra årets største online-pokerturneringer, så har én spiller klaret sig i særklasse.

Danske Simon 'Ministerborg' Ravnsbæk fører Official Poker Rankings 2012-rangliste både hos PokerStars og på Ongame-netværket (som '123jalla').

Danmarks varmeste tourspiller er gæst i den seneste podcast fra Pokerlejrens Anders Jensen, og her falder snakken på, hvem der er Danmarks og verdens bedste tourspillere.

Simon Ravnsbæk styrer helt uden om Gus Hansen og vælger i stedet en anden 'veteran' i dansk poker:

- Den som har mest live-erfaring og mest styr på livegamet i forhold til feel og tells, der vil jeg nok sige Theo, men rent spilteoretisk - no offence Theo - der vil jeg ikke sige ham. Der vil jeg hælde til sådan en som Rasmus Vogt, siger Ravnsbæk.

- Vi skal huske, at der er mange om buddet her, men det er dem, der umiddelbart slår mig.

- Der er ingen tvivl om, at Theo har masser af erfaring og godt styr på bordet med touch og feeling og alle de her live-ting, men rent spilteoretisk, der føler jeg langt fra, han er den bedste.

- Mange af de her onlinegutter er rigtig langt foran ham. Til gengæld så tror jeg, at hvis de sad overfor ham i et livegame, så ville han stadig komme ud på den vindende side, for det er så afgørende med de her faktorer, når man sidder og spiller live. Så det må blive mine bud, siger Simon Ravnsbæk.

Varmeste - ikke nødvendigvis bedst
Når det kommer til, hvem der p.t. er Danmarks bedste onlinetour-spiller er Simon Ravnsbæk knap så klar i mælet.

- Jeg føler ikke, jeg er den bedste som sådan. Jeg er den varmeste. Men mange er dygtigere end mig spilteknisk og matematisk. Til gengæld er jeg bedst til at justere til de forskelige typer spillere.

Presset svarer han alligevel ...

- Ok, du får mig til at sige mig selv, griner den joviale aarhusianer.

Fra udlandet kan han ikke komme på nogen nævneværdige.

- Jeg er pas på de internationale chefer. Folk er fisk, indtil de har bevist, hvad de kan. Jeg kan godt lide at gå uimponeret til værks.

Læs også:

Se også: Ny vanvittig dobbelt-triumf til Ravnsbæk

Svaret er nemmere, da snakken falder på de bedste udenlandske live-turneringsspillere.

- Ivey er Gud, lyder det slet og ret fra Ravnsbæk, som også har en holdning til den altid kontroversielle Phil Hellmuth.

- Jeg er pas på Phil Hellmuth. Det virker så tåbeligt, det han laver, når man kigger på hand histories. Når han har esser, kan han i et tre-bet sige seks gange åbningen. Sad jeg der med konger, ville jeg have foldet.

- Han er pissegod til at spille mod dårlige spillere, og jeg er bare rystet over at se, hvor ringe folk spiller mod ham. Hellmuth er en af bedste i verden til at justere efter dårlige spillere, men har ikke meget fidus til ham i et skarpere felt, siger Simon Ravnsbæk.

Se mere om Pokerlejren på facebook

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik