Poker

Philip må nøjes med en halv million

Bedste dansker til WPT København fik en tredjeplads

  • Philip Jacobsen blev bedste dansker på Casino Copenhagen med en tredjeplads til 545.000 kroner. (Foto: WPT Europe)
Philip Jacobsen blev bedste dansker på Casino Copenhagen med en tredjeplads til 545.000 kroner. (Foto: WPT Europe)
1 af 1
 

Med et så danskdomineret felt til den allerførste World Poker Tour-turnering (WPT) i København var endnu en dansk WPT-triumf inden for rækkevidde.

Sådan skulle det ikke gå, selv om to danskere nåede finalebordet, og den ene en overgang var chipleader.

Jan Djerberg udspillede hurtigt sin rolle og måtte se sig slået ud efter en all-in preflop-situation med A9 mod Philip Jacobsens par i tiere. Exit på sjettepladsen til 240.000 kroner.

Bedre så det længe ud for Philip Jacobsen, som en overgang med tre spillere igen var chipleader.

Danskeren havde muligheden for at slå svenske Emil Olsson ud, da svenskeren rykkede ind med 44 og blev kaldt af Philip Jacobsens A8 i hjerter. Trods et farvetræk missede danskeren og doblede svenskeren op.

Krøblet af bad beat
Da det gjaldt var Philip Jacobsen decideret uheldig. Han fik endnu en mulighed for at slå Emil Olsson ud, da de begge rykkede all-in over et raise fra norske Morten Klein.

Umiddelbart så det godt ud for danskeren, som var en 80/20-favorit med tiere mod svenskerens fiere. To rudere på floppet og yderligere to på turn og river betød dog, at Emil Olsson lavede en flush, og så var Philip Jacobsen så godt som ude. Kort tid efter fik danskeren dødsstødet af norske Morten Klein.

Tredjepladsen til 545.000 kroner er dog stadig det største cash i Philip Jacobsens pokerkarriere.

Heads-up fik den unge svensker Emil Olsson ram på Morten Klein, så endnu en stor titel på Casino Copenhagen går til det svenske broderfolk. I forvejen er de indehaver af tre EPT København-titler.

Læs mere i den officielle World Poker Tour-blog.

26.250 kr. Danske Spil & PartyPoker WPT Copenhagen

1. Emil Olsson (Sverige) 1.200.000 kroner (plus et $25.000-sæde til WPT-finalen i Las Vegas)

2. Morten Klein (Norge) 800.000 kr.

3. Philip Jacobsen (Danmark) 545.000 kr.

4. Stanislav Barshak (USA) 400.000 kr.

5. Robin Ylitalo (Sverige) 300.000 kr.

6. Jan Djerberg (Danmark) 240.000 kr.

***

7. Frei Dilling-Kjær (Danmark) 203.000 kr.

8. Jimmy Jonsson 160.000 kr.

9. Bircan Cakar (Danmark) 120.000 kr.

10. Martin Tønnesen (Danmark) 89.000 kr.

11. Thor Drexel (Danmark) 89.000 kr.

12. Niclas Martinsson 89.000 kr.

13. Christian 'Crylle' Honoré (Danmark) 72.000 kr.

14. Kenny Kousgaard (Danmark) 72.000 kr.

15. Jens Kerper 72.000 kr.

16. Claus 'Cato' Nielsen (Danmark) 62.000 kr.

17. Peter 'Zupp' Jepsen (Danmark) 62.000 kr.

18. Steve O'Dwyer 62.000 kr.

19. Alexander Petersen (Danmark) 54.000 kr.

20. Yaron Zeev Malki 54.000 kr.

21. Rasmus Agerskov Larsen (Danmark) 54.000 kr.

22. Jan V. Sørensen (Danmark) 48.000 kr.

23. Jesper Mertz (Danmark) 48.000 kr.

24. Sergii Baranov 48.000 kr.

25. Tamas Meszaros 42.000 kr.

26. Erez Lilienthal 42.000 kr.

27. Dennis Rasmussen (Danmark) 42.000 kr.

229 spillere (inklusiv re-rentries) deltog i WPT København

DANSKE VINDERE PÅ WORLD POKER TOUR

2002 WPT Five Diamond Classic

Vinder: Gus Hansen

Førstepræmie: $556.460

Gus Hansen vinder WPT Five Diamonds Classic

2003 WPT L.A. Poker Classic

Vinder: Gus Hansen

Førstepræmie: $532.490

2004 WPT PokerStars Caribbean Adventure

Vinder: Gus Hansen

Førstepræmie: $455.780

Hattrick til 'The Great Dane'

2005 WPT Five Diamond Classic

Vinder: Rehne Pedersen

Førstepræmie: $2.078.185

13 millioner ændrer intet

2006 WPT Grand Prix de Paris

Vinder: Christian 'Frimærket' Grundtvig

Førstepræmie: $907.066

Grundtvig hjulpet af poker-gud

2008 WPT Spanish Championship

Vinder: Casper 'Dalle' Dahl-Hansen

Førstepræmie: $662.592

Fik tre millioner med fra Spanien

2010 WPT Grand Prix de Paris

Vinder: Theo Jørgensen

Førstepræmie: $848.736

Theos hemmelige våben

2012 WPT Wien

Vinder: Morten Lihn Christensen

Førstepræmie: $410.519

Dansk triumf til 2,3 mio. kroner

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik