Poker

Satellit-opfinderen bliver hædret

Eric Drache og Brian 'Sailor' Roberts er de nyeste medlemmer af pokerens Hall of Fame

  • Brian 'Sailor' Roberts (med solskyggen) gav på nakken det meste af sit liv. Han døde i 1995). (Foto: Gaming.unlv.edu)
« Forrige
Brian 'Sailor' Roberts (med solskyggen) gav på nakken det meste af sit liv. Han døde i 1995). (Foto: Gaming.unlv.edu)
1 af 2
Næste »

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Under en ceremoni sidst på måneden i forbindelse med finalebordet til World Series of Poker Main Event bliver Eric Drache og Brian 'Sailor' Roberts indlemmet i pokerens Hall of Fame. Duoen er blevet stemt ind af et 36 personers panel bestående af eksisterende Hall of Fame-medlemmer samt mediefolk.

Brian 'Sailor' Roberts er en af pokerens gamle legender. Faktisk så gammel, at han døde i 1995. Han har både haft sin gang i Las Vegas, ligesom han var del af Doyle Brunson og Amarillo Slims sjak, der rejste rundt i primært sydstaterne til spil i 1960'erne.

Om Sailor Roberts siger Hall of Fame-medlemmet Crandell Addington:

- For 50 år siden i en tid, hvor pokerspillere stolede på held, udviklede Sailor sofistikerede strategier, der gjorde ham i stand til at lave sit eget held.

- På et tidspunkt, hvor professionelle pokerspillere blev set på som forbrydere, og poker var ulovligt, dannede han et partnerskab med Doyle og Slim. De rejste tværs over landet fra pokerspil til pokerspil. De brugte på det tidspunkt ukendte avancerede strategier, der lige så meget handlede om at spille deres modstanderes hænder i stedet for deres egne. Som oftest forlod de spillet med alle pengene, udtaler 74-årige Crandell Addington.

Læs også:

Se også: Hæder til pokerens Robin Hood

Det andet nye medlem Eric Drache er heller ikke det mest kendte ansigt blandt nutidens pokerspillere - med mindre man har læst Al Alvarez' klassiker 'The Biggest Game In Town'.

Han har været involveret i pokerverdenen siden 70'erne og var med til at danne pokerens Hall of Fame i 1979. Fra 1973-1988 var han turneringsleder for World Series of Poker, har siden hen været pokermanager for bl.a. Mirage og Golden Nugget, men er også en habil især 7 Card Stud-spiller.

Draches største bidrag til pokerverdenen var dog opfindelsen af satellit-turneringen. I World Series of Pokers vår i begyndelsen af 1970'erne fik han den idé at lave turneringer med mindre buyin, som i præmie gav adgang til turneringer med stort buyin.

Opfindelsen hjalp blandt World Series of Pokers hovedturnering med at vokse - siden begyndelsen har den kostet $10.000 at deltage i.

Læs også:

Se også: De skønneste piger på railen

Roberts og Drake blev valgt ud af en gruppe nominerede, som også talte Chris Björin, David Chiu, Thor Hansen, George Hardie, Jennifer Harman-Traniello, John Juanda, Tom McEvoy og Scotty Nguyen.

Pokerens Hall of Fame
Tom Abdo (1982)

Crandell Addington (2005)

Bobby Baldwin (2003)

Billy Baxter (2006)

Lyle Berman (2002)

Joe Bernstein (1983)

Benny Binion (1990)

Jack Binion (2005)

Bill Boyd (1981)

Doyle Brunson (1988)

Johnny Chan (2002)

T.J. Cloutier (2006)

Nick Dandolos (1979)

Eric Drache (2012)

Barbara Enright (2007)

Fred 'Sarge' Ferris (1989)

T 'Blondie' Forbes (1980)

Henry Green (1986)

Barry Greenstein (2011)

Dan Harrington (2010)

Murph Harrold (1984)

Phil Hellmuth (2007)

James Butler 'Wild Bill' Hickok (1979)

Red Hodges (1985)

Edmond Hoyle (1979)

Linda Johnson (2011)

Berry Johnston (2004)

Jack Keller (1993)

Felton McCorquodale (1979)

Roger Moore (1997)

Johnny Moss (1979)

Henry Orenstein (2008)

Walter Clyde 'Puggy' Pearson (1987)

Julius Oral Popwell (1996)

Thomas Austin 'Amarillo Slim' Preston (1992)

David 'Chip' Reese (1991)

Brian 'Sailor' Roberts (2012)

Erik Seidel (2010)

Mike Sexton (2009)

Jack 'Treetop' Straus (1988)

Duane 'Dewey' Tomko (2008)

Stu 'The Kid' Ungar (2001)

Red Winn (1979)

Sid Wyman (1979)

År indlemmet i parentes

Kriterierne for optagelse er:

* En spiller skal have spillet poker med anerkendte topmodstandere.

* Være mindst 40 år gammel (kendt som Chip Reese-reglen, idet Chip Reese blot var 40 år, da han fik en plads i 1991).

* Have spillet highstakes.

* Have præsteret stabilt over en længere periode og opnået respekt fra sine ligemænd.

* Have vist sig langtidsholdbar.

* Eller, for ikke-spillere, have bidraget til vækst og pokerens succes med pletfri positive resultater og varende resultater.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik