Persondata politik

Amerikansk dom: Poker er ikke hasard

Teknisk set er poker nu lovligt i USA på føderalt niveau

  • Pokeren vandt tirsdag en skrivebordssejr i USA. (Foto: Colourbox)
Pokeren vandt tirsdag en skrivebordssejr i USA. (Foto: Colourbox)
1 af 1
 

Spørgsmålet har efterhånden været vendt i en del retslokaler verden over - inklusiv den danske Højesteret. Er poker et tilfældighedsspil (hasard) eller et færdighedsspil?

Med andre ord skal det i samme kasse som roulette og blackjack, eller hører poker hjemme i samme kategori som f.eks. skak og bridge?

Det har en amerikansk føderal dommer netop taget stilling til, og den 120 sider lange kendelse blev afsagt tirsdag. Retten fandt, at poker mest af alt er et færdighedsspil og ikke et heldspil.

- Mens spillernes handlinger er påvirket af tilfældigheder, så baseres deres beslutninger på færdighed. Ved eksempelvis at bluffe kan spillere overvinde tilfældighedselementet og vinde en hånd, selv om de holder de dårligste kort, skriver dommer Jack Weinstein.

Dommeren afviste, anklagemyndighedens påstand, om at ulovlige spil som sportsbetting og blackjack også indeholder elementer af færdighed. Ifølge dommeren var færdigheds-elementet i poker over 50 procent, hvilket ikke kunne siges om andre ulovlige spil.

Kendelsen har konsekvenser for Lawrence Dicristina, som drev en pokerklub på Staten Island. Den betyder nemlig, at poker dermed er lovligt på føderalt niveau i USA, og at han ikke forbrød sig mod den amerikanske 'Illegal Gambling Business Act'.

Lawrence Dicristina slipper dog ikke helt så nemt. Hans pokerklub brød stadig staten New Yorks love.

Flere amerikanske medier beskriver sagen. Blandt andre New York Daily News.

Læs også:

Se også: Fransk dom: Poker er ingen tilfældighed



Se også: Poker er både dygtighed og tilfældighed



Se også: Pokerarrangør dømt for hasard

Den danske Højesteret har i 2009 taget stilling til samme spørgsmål, efter Frederik Hostrup-Pedersen først var blevet frikendt i byretten og siden dømt i landsretten for at have arrangeret pokerturneringer.

Frederik Hostrup-Pedersen blev dømt for hasard, men uden at få en straf, og Højesteret så igennem fingre med den bøde på 5000 kroner, landsretten havde idømt. Hold'em-poker er dog i Danmark at regne som et rent tilfældighedsspil.

Dommerne var imidlertid uenige. To af dem ville frifinde Frederik Hostrup-Pedersen, mens de tre øvrige dømte ham med en henvisning til en Højesteretsdom fra 1926. En af begrundelserne for, at poker skal regnes som hasard, er ifølge Højesteret, at det 'skaber risiko for letsindighed'.

Gratisturnering onsdag kl. 20.00:

Se også: Sidste chance: Bliv pokerchef i Vegas

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik