Persondata politik

Tabte med fire ens - men vandt 1,4 mio.

Atlantic Citys største bad beat-jackpot er udløst

  • Narong Sae Whited var ikke helt utilfreds med, at hans fire ens tabte ... (Foto: Caesars Entertainment)
Narong Sae Whited var ikke helt utilfreds med, at hans fire ens tabte ... (Foto: Caesars Entertainment)
1 af 1
 

Normalt er bad beat-historier noget, som koster en penge. En uheldig udvikling i en hånd, som pokerspillere elsker at fortælle om, når det involverer dem selv, men hader at høre på, når andre beretter om deres uheld.

Under normale omstændigheder ville amerikaneren Narong Sae Whited have en rigtig vild bad beat-historie at kede sine bekendte med, efter hans floppede fire ens i niere blev skudt ned af en straight flush på river.

Nu var han bare så heldig, at det ekstreme uheld foregik på et cashgamebord i Atlantic City med byens hidtil største bad beat-jackpotpulje.

På hånden har Narong Sae Whited to sorte niere, og floppet kommer Kh-9h-9d. Turn bringer en ufarlig 6d, mens river åbner på for den grimme variant med Jh.

I de fleste tilfælde må man dog regne med, at de fire ens er gode nok. Den gik dog ikke i den aktuelle hånd, da modstanderen Nick Angelakopoulos kan vise Qh-Th og en straight flush.

Læs også:

Se også: Årets beat: 99,90 procent var ikke nok ...



Se også: Verdens værste bad beats

Puljen var på næsten $800.000 opbygget ved at tage $1 fra alle puljer på Caesars Entertainments kasinoer i Atlantic City.

Narong Sae Whited fik $237.154 (ca. 1,4 millioner kroner) for sit bad beat, mens Nick Angelakopoulos scorede $158.422 på at uddele det. De resterende penge blev fordelt mellem de 409 spillere, som sad ved et af Caesars' cashgame-borde i Atlantic City, da hånden blev spillet. De får $958 pr. snude.

Læs også: Theos bad beat-top tre

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik