Poker

Falchen helt på toppen

Morten Erlandsen delte PartyGamings store søndagsturnering til 220.000 kroner

  • Morten Erlandsen blev toer efter en deal i Danske Spil/PartyGamings store søndagsturnering. (Foto: Neil Stoddart)
Morten Erlandsen blev toer efter en deal i Danske Spil/PartyGamings store søndagsturnering. (Foto: Neil Stoddart)

Mens mange af Danmarks bedste turneringsspillere befinder sig i Spanien til EPT Barcelona, holdt enkelte andre imens flaget højt herhjemme.

I Danske Spil/PartyGamings store søndagsturnering var en gammel kending heads-up om titlen.

Bag nicket 'Falchen' gemmer sig nemlig en af Danmarks største Michael Falch-fans, som også tilfældigvis er en af Danmarks første professionelle online-pokerspillere. Nemlig Morten Erlandsen fra Korsør - eller Pokergirl, som han også er kendt som.

Læs også:

Se også: Pokergirl fik sin første live-sejr

Det blev til en andenplads i $215-turneringen efter en deal, hvor Morten Erlandsen stort set splittede med sin modstander. Placeringen var $36.180 eller ca. 220.000 kroner værd.

Til acemag.dk siger den danske onlinepoker-legende.

- Det giver mod på mere. Jeg har haft en periode med cashgames, som er gået fint nok, men det er fint at lige stikke næsen frem. Jeg vinder i cashgames, men det er jo ikke som for fem år siden. Så det var fedt at endelig gå hele vejen i en turnering. Jeg har været tæt på nogle gange.

God weekend for Mickey

Ligesom Morten Erlandsen har Mickey 'mement_mori' Petersen også fravalgt EPT Barcelona.

Den danske Team Online Pro havde endnu en godkendt weekend. Lørdag vandt han en $320-turnering på PokerStars til godt $21.000.

Søndag blev det ikke til de store resultater i de almindelige turneringer. Til gengæld gik det rigtig godt i satellitterne, hvor Mickey Petersen sikrede to WCOOP-sæder a $5300 samt en pakke til EPT San Remo.

Se også:

Se også: Sidste chance: Bliv pokerchef i Vegas

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk