Persondata politik

Gus har 14,5 millioner til gode

- Det er meget positivt for pokerverdenen, siger den danske pokerstjerne PokerStars-forliget

  • Gus Hansen var en af de spillere med flest penge til gode hos Full Tilt. (Foto: Neil Stoddart)
Gus Hansen var en af de spillere med flest penge til gode hos Full Tilt. (Foto: Neil Stoddart)
1 af 1
 

En uventet julegave.

Sådan betegner den danske pokerspiller Gus Hansen PokerStars’ forlig med den amerikanske stat, som indebærer overtagelse af Full Tilt og tilbagebetaling af spillernes tilgodehavender.

Læs også:

Se også: Bekræftet: PokerStars indgår USA-forlig og køber Full Tilt

Da ekstrabladet.dk fik kontakt til Gus Hansen tirsdag aften, var danskeren i Frankfurt ved at boarde et fly med kurs mod domicilet i Monaco. Derfor var det ikke meget, han havde hørt om aftalen, som blev offentliggjort først på aftenen dansk tid.

Gus Hansen havde en meget lille ejerandel af det nu fallerede Full Tilt Poker og var som medlem af Team Full Tilt sponsoreret af det amerikanske pokerselskab. Han var dog ikke en del af ledelsen og har derfor ikke været i nærheden af forhandlingerne.

- Jeg har været en del af Full Tilt især udadtil. Så på den front er jeg glad for, at den frygt, der har været for, at der ikke blev arbejdet på en løsning, er gjort til skamme, siger Gus Hansen til ekstrabladet.dk.

- Personligt er jeg glad for den uventede julegave. Det har set mørkt ud, det har set lyst ud, det har set mørkt ud, og nu lysner det rigtig meget. Jeg vil dog lige vente til ’the chicken has hatched’, som man vist siger på engelsk. Jeg skal se pengene på min konto, før jeg begynder at bruge af dem, siger han.

$2,4 millioner frosset på kontoen

Som en af de største online-vindere i 2011 var det ikke småpenge, Gus Hansen havde stående på sin online-konto, da Full Tilt lukkede ned sidste sommer.

- Som mange nok ved, er jeg ved at komme i gang med onlinepoker igen, og så er det rart med lidt ekstra midler. Jeg har 2,4 millioner dollar (ca. 14,5 mio. kr.) stående på min Full Tilt-konto, og det er jo også en slags penge, fortæller Gus Hansen til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Gus i godt online-comeback

Foruden udsigten til at blive genforenet med penge, han havde afskrevet, så er Gus Hansen også glad på pokerens vegne.

- Det er meget positivt for pokerverdenen. Den her sag har givet pokeren et mere blakket ry, end jeg i hvert fald mener, den fortjener. Og nu kommer PokerStars så ind på scenen som ridderen på den hvide hest. Jeg tror så også, at denne aftale kommer til at sætte skub under processen med at få onlinepoker tilbage til USA. Så alt i alt er det meget positivt, siger danskeren.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik