Poker-bosser risikerer fængsel

Trængslerne er ikke over endnu for lederne af hverken Full Tilt eller PokerStars

  • I øjeblikket befinder Full Tilts tidligere CEO Ray Bitar sig i USA. Han er løsladt for en kaution på 2,5 mio. dollar. (Foto: WickedChopsPoker)
I øjeblikket befinder Full Tilts tidligere CEO Ray Bitar sig i USA. Han er løsladt for en kaution på 2,5 mio. dollar. (Foto: WickedChopsPoker)
1 af 1

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Tirsdag 31. juli var en glædens dag for pokerspillere med penge i klemme hos Full Tilt, da det blev offentliggjort, at PokerStars havde indgået forlig med USA, som indebar fuld tilbagebetaling til samtlige spillere.

En af de personer, som har været lagt mest for had, siden problemerne hobede sig op for Full Tilt i kølvandet på Black Friday, er firmaets tidligere CEO, den 40-årige Ray Bitar. Efter aftalen kom i stand udtaler han:

- Henover de seneste dage har jeg underskrevet de nødvendige papirer for at færdiggøre Full Tilts aftale med den amerikanske regering. Firmaets aktiver vil blive overført til PokerStars, og Full Tilts ansatte vil få en ny arbejdsgiver. Jeg er overbevist om, at denne aftale vil resultere i, at Full Tilts kunder bliver tilbagebetalt.

- Jeg er ekstremt glad for og spændt over denne udsigt. Gennem de seneste 15 måneder har jeg arbejdet hårdt på forskellige løsninger for at få spillerne tilbagebetalt. Det har været en meget lang rejse med mange bump på vejen, men jeg er glad for, at vi har nået enden. Jeg kunne kun ønske, at vi har fået løst situationen meget tidligere, siger Ray Bitar.

Læs også:

Se også: Bekræftet: PokerStars indgår USA-forlig og køber Full Tilt



Se også: Gus har 14,5 millioner til gode

Trængslerne er dog langt fra overstået for ledelsen i Full Tilt. Hverken Ray Bitar, Rafe Furst (bestyrelsesmedlem), Nelson Burtnick (chef for ind- og udbetalinger), Howard Lederer (bestyrelsesmedlem) eller Chris Ferguson (bestyrelsesmedlem) har fået afklaring på deres udeståender med det amerikanske retssystem.

Som Chris Fergusons advokat Ian Imrich skriver til PokerNews.

- Dette forlig er fantastiske nyheder for pokerspillere verden over og især i USA. Men Chris Ferguson kan ikke kommentere på sagen på dette tidspunkt, da han endnu ikke har løst sin individuelle sag med SDNY (anklagemyndigheden i New York) og forhandlingerne om et forlig - der godt nok er ekstremt positive og produktive - må på nuværende tidspunkt holdes hemmelige.

PokerStars-boss efterlyst

Grundlæggeren af PokerStars Isai Scheinberg går med forliget fri i det civile søgsmål mod ham og PokerStars.

Det strafferetlige mangler der stadig en løsning på. Her er han ligesom Full Tilt-bosserne fortsat bl.a. tiltalt for banksvindel, hvidvaskning af penge og brud på UIGEA-lovgivningen (Unlawful Internet Gambling Enforcement Act).

Indtil videre har Isai Scheinberg valgt ikke at dukke op i USA.

Læs også:

Se også: Pokerboss overgiver sig



Se også: Full Tilt-boss: Undskyld til alle

Full Tilts Ray Bitar tog frivilligt til USA i begyndelsen af juli, og Nelson Burtnick skulle også være på nippet til at melde sig selv.

Advokat for Full Tilt Jeff Ifrah siger dog til PokerNews, at selv om det er nærliggende at tro, så har Full Tilt-chefernes tilbagevenden til USA intet at gøre med gårsdagens forlig.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik