Persondata politik

Pokerens gudfar tæt på pension

Doyle Brunson har formentlig spillet sit sidste World Series of Poker

  • 78-årige Doyle Brunson er formentlig i gang med at spille sit sidste World Series of Poker. Dagene er blevet for lange for pokerens gudfar. (Foto: WSOP)
« Forrige
78-årige Doyle Brunson er formentlig i gang med at spille sit sidste World Series of Poker. Dagene er blevet for lange for pokerens gudfar. (Foto: WSOP)
1 af 2
Næste »
 

Første udgave af World Series of Poker blev afholdt i 1970, hvor selve verdensmesteren blev fundet via en afstemning blandt deltagerne. Vinderen var den legendariske gambler Johnny Moss og med til at stemme på ham Doyle Brunson.

Mange river-kort er blevet uddelt siden da, og Doyle Brunson har siden selv vundet ti WSOP-turneringer inklusiv selve hovedturneringen to gange (i 1976 og 1977). Den 43. udgave udgave af World Series of Poker bliver dog formentlig den sidste, Doyle Brunson deltager i.

Det fortæller den 78-årige pokerlegende i et interview med Pokerlistings.

- Denne her er nok min sidste, fordi det tager for lang tid. Jeg kan bedst lide at spille syv-otte timer og kan klare lidt mere, men dagene til WSOP er bare for lange til mig, siger Doyle Brunson.

Læs også:

Se også: Har vundet over 140 mio. på poker



Se også: Doyle matcher stadig de unge

Går man dybt i en turnering er det ikke ualmindeligt at spille 12 timer om dagen (eller mere) flere dage i træk. Selv om pokerens gudfader overvejer helt at pensionere sig fra turneringspokeren, så bliver han ved med at spille cashgames.

- Jeg regner med at fortsætte så længe, jeg fortsætter med at vinde. Og ingen behøver at fortælle mig, hvornår jeg skal stoppe. Hvis jeg begynder at tabe, så ved jeg, at det er tid til at stoppe, men det er ikke sket endnu.

Anerkendelse til Hellmuth

Doyle Brunson vandt sit 10. og seneste WSOP-armbånd i 2005 i en $5000 shorthanded NL hold'em-turnering.

- Jeg har 40 års minder fra WSOP. Men spillet tilhører en anden generation nu. Der er så mange unge spillere, jeg slet ikke kender, så mange fantastiske spillere, men de bedste spillere, som også er her om 20 år, er Phil Hellmutherne, Phil Iveyerne, Daniel Negreanuerne og Erik Seidelerne.

- Jeg er især fuld af beundring over, hvad Phil Hellmuth har gjort, for han er ikke kendt som en allround-spiller. Phil Ivey er helt åbenlyst en af de bedste pokerspillere nogensinde, men Hellmuth har vist, at han kan spille alle varianterne, og han spiller så intenst i de her turneringer, at man er nødt til at give ham anerkendelse, siger Brunson.

Læs også:

Se også: Doyle: Tab, og du får penge tilbage

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik